Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 10 HENDES YDRE FREMTRÆDEN
Ansigt var de dybtliggende, smukt skaarne brune
Øjne med det brændende, inderlige Blik. Det
var, som om der lyste en Stjerne i hvert af dem.
Skønt hun var i høj Grad nærsynet, var Blikket
slet ikke præget deraf. Grundudtrykket i dette
Ansigt var en dyb Melankoli, en stadig Længselsve.
Men naar hun smilte, kom der Solglans over det.
Skønt hun var yderst stilfærdig og
fordringsløs i sin Fremtræden, vilde næppe Nogen have
undladt at lægge Mærke til hende, hvor hun
stededes, ikke fordi hendes Dragt afveg fra
den gængse Mode, hvad den ganske vist gjorde.
Den var holdt i en mørk Farve og yderst tarvelig
Stil og faldt naturligt sammen med hendes Ydre,
ligesom en simpel mørk Ramme bedst fremhæver
et alvorligt Billede. Da hun flyttede ud paa
Fælleden, gjorde hun ogsaa i den Henseende
Skridtet helt ud, idet hun aflagde sin Damedragt
paa Gaden og som Overtøj kun bar et Sjal og
et Tørklæde over Hovedet.
Det var det forunderlig aandige Præg, der
var over hendes Skikkelse, som drog
Opmærksomheden hen paa den. Hun havde sit Ydre og
sit Væsen helt for sig selv. I hendes
Personlighed alene laa hendes Magt; hendes Breve og
Digtning er kun et svagt Udtryk for den.
Hun saae ud som en Inspireret; og det var
hun ogsaa. Det var ikke tom Tale, naar hun
beraabte sig paa Aandens Kraft i hende. Ellers
havde hun heller ikke kunnet udrette, hvad hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
