Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMMET PAA ØSTERFÆLLED. I I 5
hendes fulde Alvor. Thi den Selvhengivelse,
hvormed hun i samfulde syv Aar ofrede sig for
sit frivilligt valgte Moderkald, indtil hun segnede
under Byrden af det, kunde kun være Udslaget
af en Naturdrifts lidenskabelige Krav paa
Tilfredsstillelse. Med hele sit Hjerte var hun fra første
indtil sidste Stund med i sin Gerning. Digtene »Den
Første«, hvor hun skildrer Sorgen over sin første
Lilles Død, og »Haab og Frygt« (»Digtninger«
1867) vidner derom. Størstedelen af hendes Breve
handler om Børnene. Der er ikke den Egenskab,
de viser sig i Besiddelse af, ikke det Fremskridt,
de gør, som ikke meddeles. Hver Fold i hendes
Hjerte sluttede sig om dem. Om Nogen havde
oplyst hende om, at hun ikke havde født dem
til Verden, havde hun sikkert maattet tage sin
Fornuft fangen, før hun havde indrømmet det.
»Husk paa, at jeg er Moder til fire faderløse
Børn, og at jeg har hundrede Daler fast at leve
af om Aaret«, skriver hun i 1862. En Dag, da
hun paa en af sine møjsommelige Vandringer til
Byen besøgte nogle af sine Venner, sank hun.
strax hun kom indenfor Døren, træt ned paa en
Stol og udbrød, overvældet, men salig: »Nu skal
jeg da igen have en Lille!«
Det havde længe været hendes Ønske at faa
et Barn, der endnu ikke var døbt, for at hun
selv kunde give det Navn, men hidtil var det,
mærkelig nok, ikke lykkedes hende. Endelig
skete det ved et ret mærkeligt Tilfælde.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
