Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 14 HJEMMET PAA ØSTERFÆLLED.
Til Pastor J. Fibiger.
Juli 1862.
— — — — »Jeg har krænket Idealiteten tit
nok i mit Liv, og jeg gør det ikke mere —
undtagen, naar det løber af med mig. Og det
gør det daglig. Jeg vil ærligt tilstaa dig, at jeg
langt bedre kan holde mig paa den rette Vej i
det Store, og hvor der virkelig er noget at tabe,
end i det Smaa og Daglige, hvor det gælder
den himmelske Taalmodighed. Gustave*) har
mangen Gang faaet Skænd for ingenting, naar
jeg blev fortvivlet over den Lilles Hoste eller ikke
formaaede at gætte Grunden til hendes vilde Skrig.
— — — Tro nu ikke andet, end at jeg af
ganske Hjerte paaskønner den Venlighed,
hvormed du i dit Brev er kommen mig mere end den
halve Vej i Møde. Men de faa Skridt, der
bliver tilbage for mig, kan jeg ikke gøre. Du
kender Udtrykket: skrøbelige Samvittigheder.
Enhver Samvittighed, der kristeligt er noget
ved, har, tror jeg, sin skrøbelige Side. Gør nu,
som du vil, og dersom din Samvittighed ogsaa
maa holde fast paa din Fordring, skal jeg dog
ikke miskende dig. Men, hvordan det end bliver,
saa lad Forholdet imellem os blive ved det
Gamle, ved alt, hvad der var godt og hyggeligt
i det Gamle. Den eneste Smule Kristendom, jeg
tør sige jeg har, bestaar i jævnlig at tænke paa
*) Et af Plejebørnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
