Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 14 HJEMMET PAA ØSTERFÆLLED.
arbejder mig halv syg og næsten halv vanvittig
for at komme saaledes i Orden, at jeg kan have
een Dags stille Ro, faa Timers Frihed for huslig
Overlæssethed — saa faar jeg Underretning om,
at det indtil videre maa stilles i Bero.«
Det endte med, at Pastor Fibiger Søndagen
efter indfandt sig i hendes Bolig og døbte dette
hendes Hjertes Barn, som hun selv holdt over
Daaben og gav Navnene Oswalde Adolfe.
I de første halvfjerde Aar holdt hendes
Kræfter nogenlunde ud til den store Gerning,
hun havde paataget sig. Endnu i Efteraaret 1863
skrev hun til Pastor Fibiger dette, der viser,
hvor ganske anderledes hun har Følelsen af at
være sig selv i disse mere naturlige Forhold end
i sin Tid paa Hospitalet.
»Du gør dig ingen Idee om, hvad det vil
sige Aar ud og Aar ind at vaage om Natten,
mens man mest er søvnløs om Dagen, til man
til sidst gaar som paa Randen af Afsind. Da jeg
var paa Hospitalet, var der noget, som var mig
for strengt, som min Personlighed ikke kunde
tage det op med — og saa blev undertiden min
Personlighed borte. Den trak sig tilbage og sov
ud, mens en upersonlig opfattende og kritiserende
Bevidsthed arbejdede i dens Sted. Det var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
