Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Oplysningsfilosofien - 1. I Tyskland. Chr. Wolff - 2. Filosofien i Frankrike i oplysningstiden. De Montesquieu, Voltaire, Jean Jaques Rousseau, Condillac, La Mettrie, Helvetius, Holbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
iv. oplysningsfilosofien
særskilt grunn til å dvele ved den rolle som bevegelsen spillte
i Tyskland. Den såkalte Aufklärung blev i det land et
ånds-strømning som rev alle med sig; mest så at Wolffs filosofi
ga tonen an. Flinke folk disse landets åndshøvdinger! Blandt
tilhengerne til retningen står også preusserkongen Fredrik den
store, en av de gjæveste av dem alle. Andre navn er Moses
Mendelsohn og Lessing; dessuten representanter for den
såkalte trosfilosofi, menn som Herder og Jacobi.
2. Filosofien i Frankrike i oplysningstiden.
Ordet «oplysning» som navn på en tidsbolk i åndslivets
historie høver ikke fullt så godt for Frankrike som for
Tyskland. I Frankrike var det innen selve oplysningsmennenes
rekker krefter forhånden av tildels motstående art. Rousseau
f. eks. talte kvasst imot at en ventet sig for meget av den
rene forstandskultur. — I det 18 årh. har den franske filosofi
det mest travelt med å omplante og videre utvikle den engelske
filosofi. Det var i hovedsaken tre-fire kilder de franske øste
av. 1) Newtons mekanistiske forklaring på verdensbygget. De
franske ga lærdommene hos Newton en spesiel brodd mot den
teologiske verdensopfatning. 2) Lockes empirisme og
politiske frihetslære. Den engelske erfaringsfilosofi formet man i
Frankrike ut til en sensualisme, som avledet alt åndsliv av
elementære sanseoplevinger. De rettsfilosofiske tanker hos
Locke blev til en forfatningsfilosofi som revolusjonerte hele
statsretten. 3) Den engelske deisme. Sammen med kritiken
hos Bayle i hans Dictionnaire førte den til den religiøse
oplysning og frie tenkning i Frankrike. Enda kan 4) en kilde
nevnes til omslaget i Frankrike; den er av en mere lokal
karakter. Det er folkets økonomiske vilkår og sosiale forhold i
hin tid. Det klerikale formynderi, et absolutistisk kongedømme
hadde holdt folket nede åndelig, økonomisk og politisk. Det
egget tidens menn, og følgen blev ikke bare den franske
revolusjon, men også noen vidtrekkende foreteelser av teoretisk
art. Som planlagte boteråd mot tidens feilgrep og vanstyre
kom endel nye bevegelser i dagen. En kan særskilt nevne:
En religionsfiendsk materialisme, Rousseaus frihetslære og
fø-lelsesfilosofi, Morellis kommunistiske teori og det økonomiske
frigjøringsverk hos de såkalte fysiokrater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
