Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning. Kritisk oversyn og sammenlignende værdsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
For de nordiske folk synes saken i dette punkt at staa slik. I Norge
har virkningen av et direkte studium av filosofi den meste tid været ringe.
I Finland har paa visse punkter det folkelige og politiske liv været
paavirket av teoretiske idéer som er blit utviklet av filosofien inden landet.
I Danmark har baade indenlandske og utenlandske filosofer hat stor
indflydelse paa aandsdannelsen. I Sverige har de mere almeneuropæiske
strømninger inden filosofien mest været merket gjennem de brytninger som
har fundet sted mellem dem og en hjemmebaaren sterk filosofisk retning.
Sikkert har den specifik svenske filosofi git i hvert fald den akademiske
folkeindividualitet et særeget præg, laant den en følelse av paa somme
punkter at ha visse traditioner at hævde. Det vilde neppe være
ulønsomt at vaage at spore op virkninger efter filosofer som Grubbe, Geijer
og Boström for svensk væsen og svensk dannelse helt ned til en noksaa
ny tid. Virkninger i verdensanskuelsen, i opfatning av religion og ret.
Ikke bare inden kredsen av de akademisk dannede, men ogsaa i bredere
folkelag1.
Om den aandsutvikling som skyldes filosofien i et land, kan det være
tale i dobbelt mening. Den filosofiske produktion kan ha en real og den
kan ha en historisk værdi. Hvad skulde fortjene at fremhæves, dersom
man lægger en real maalestok paa de filosofiske ydelser i de nordiske
land? Med realværdien i en filosofi mener vi det den gir av sande
lærdommer, træffende synspunkter, av idéer, av frugtbare tilknytninger for
granskningen i det hele. Særlig ærefuld og mægtig blir den filosofiske
tanke-daad i ett tilfælde: Naar det blir ydet noget originalt av den art som
fremmer den filosofiske eller aandelige utvikling hos menneskeheten.
tetsexamina. Denne undervisning av propædeutisk art, omfattende psykologi, logik og
filosofiens historie, er beregnet paa et 4—5 timers ukentlig kursus i to semestre. I
Sverige og Finland er ikke noget saadant filosofisk kursus anordnet. I Finland maa
jurister og teologer underkaste sig en prøve i filosofi. Sammenlign Stadganden
gäl-lande Keiserliga Alexanders Universitetet. Systematisk Handbok utarbetad af Edv. Hjelt,
Helsingfors 1911. I Sverige maa de som utdanner sig for den høiere lærergjerning,
gjennemgaa et semesterkursus i psykologi og pædagogik. I Danmark — ikke i Norge
— er det adgang til en speciel akademisk utdannelse i filosofi, idet man paa grundlag
av flere aars studium kan underkaste sig magisterkonferensen i filosofi. Hermed er at
sammenligne den svenske og finske licentiatprøve i filosofien. Om forholdene i Norge
se min avh. i artikelen: Filosofien, i det norske universitets festskrift 1911, 2.
hovedav-snit, Den norske filosofi som undervisningsfag og aandsprodukt s. 410 ff. Sammenlign
Kgl. statuter för univ. i Upsala och Lund, utgit av Johan Bahr, Upsala 1897, og
Samling af de for univ. gjældende retsregler, utgit av Goos, Kjøbenhavn 1884.
1 Smlgn. eksempelvis vidnesbyrd av Hammarskjöld i Sveriges Land och Folk, utg. av
G. Sundberg, 1901, under artikelen Juridik s. 393 fg.: Obestridligt, att den idealistiska
filosofi, som, af flera svenska lärde förberedd eller vidare bearbetad, genom Boström
vunnit sin förnämsta utveckling, under de senaste årtiondena utöfvat ett stort inflytande
äfven på rättsvetenskapen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
