Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning. Kritisk oversyn og sammenlignende værdsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
publikum ogsaa utenom norden, og saaledes at granskningen blandt
menneskene i det hele kan dra sig dem til nytte. Dette medarbeiderskap
utover grænsene for filosofens eget land kan gaa paa specielle punkter,
men det kan ogsaa omfatte en flerhet av spørsmaal. Fremfor alle
nulevende nordiske granskere har Alfred Lehmann gjennem sine mangesidige
undersøkelser av hovedpunkter i sjælslivet ydet grundige og i den
almindelige verdensvidenskap brukte bidrag til psykologien. Høffding taler
med i den filosofiske diskussion verden over, med sine skrifter om den
systematiske filosofi og i filosofiens historie. Og Westermarks
moralhistoriske granskninger har vundet indgang overalt der filosofien og dens
historie blir dyrket. Ser man bort fra de nulevende nordiske mænd og
deres delagtighet i det filosofiske verdensarbeide, saa synes som nordiske
bidrag til verdensfilosofien følgende fænomener at fortjene at nævnes:
Den prædarwinistiske evolutionslære hos den norske filosof
Treschow; den dansk-norske individualisme, repræsentert av Holberg,
Treschow, Søren Kierkegaard, Henrik Ibsen; og den
spiritualistiskmystiske retning i Sverige, fra den hellige Birgitta over Svedenborg
til den nyere tid. Om dette sidste specifisk svenske fænomen forsvarer
sin plads i denne opregning, avhænger av om denne retning kan finde
en forsvarlig videnskabelig underbygning. Om det kan det jo raade tvil.
Men de bidrag som ydes fra svensk hold for at føre metode ind i studiet
av saakaldte oversanselige fænomener, hører til de mest alvorlige av denne
art i tiden.
Dersom man istedenfor et strengt realt anlægger et historisk
synspunkt for at dømme om vegten i det filosofiske liv i de nordiske land,
saa indtar særlig Sverige en udmerket stilling. Det gaar godt an at
abstrahere fra den antagelig absolute verdi i en tankeretning og vende sig
til den rent historiske overveielse. I det tilfælde spørres det om en
principiel maate at tænke paa er blit gjennemført ut fra sine forutsætninger,
og om den har øvet magt over aandslivet hos individene og i
vedkommende samfund. Saadant vidner om at en sterk aandelig koncentration
har fundet sted, og at noget usedvanlig er skapt. Virkningen for det
almindelige aandsliv trænger ikke at være direkte; de levende værdier kan
naa sit maal ad omveier. I den kemiske industri er det tilfælder da en
fabrikation drives, ikke fordi det umiddelbare produkt av tilvirkningen
kaster noget av sig, men fordi det stikker væsentlige værdier i
biproduktene. Det er ikke vanskelig at vise analoge forhold paa omraadet for
aandelige størrelser. I aandslivets historie har man noget man kunde
kalde heteroklitiske foreteelser. Naar man skal finde avledningen for
fænomenene, støter man paa en grundform av en anden type end den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
