Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 1. Ældste utvikling av den eiendommelig svenske tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
har dog i hans lære om organene bl. a. til en grad fundet en
anticipation av Goethes tanker om planternes metamorfose. Han behandler sit
emne med naturfilosofens henførende begeistring og med
videnskapsman-dens strenge alvor. Han har metodisk vist hen til iagttagelsen og git
grundig veiledning i at ordne kundskapsemnerne. Linnés storverk er
systematiken, og hans indføring av den binominale nomenklatur og av
inddelingsmetoder i samme aand indeholder en naturfilosofisk lærdom av
rang. Det er et mønstergyldig vidnesbyrd om hvor frugtbart det kan være
for tankelivet at gjennemføre et metodisk syn.
En anden historisk stormand i Sverige med en naturlig plads i dets
filosofihistorie er E. Svedenborg († 1772), den kjendte teosof og
kirkegrundlægger. I hans første produktion kan man iagtta slegtskap med
Wolff og oplysningsfilosofien. Sv. udmerkede sig tidlig ved originale
arbeider paa mekanikkens, fysikkens og matematikkens omraade. I sit Opera
philo-sophica et mineralogica 1734 i 3 bind bygger han paa utstrakte matematiske og
naturvidenskabelige studier og fremstiller paa grundlag av dem et naturens
system. Uten indskrænkning raar idéen om en mekanisk-organisk sammenhæng
mellem alt. Samme grundtanke er tilstede i skrifter i de følgende aar.
Saa kommer, ved midten av 18. aarh., det avgjørende omslag hos ham,
en overgang til en streng dualistisk opfatning av forholdet mellem aand
og stof Han blev mystiker og utviklet sin særegne lære om
»korrespondancen«. Det svarer en aandsvirkelighet til de sanselige manifestationer
gjennem alle de ulike sfærer i tilværet. I ekstatiske tilstander, gjennem
visioner, kan det skapes en sammenhæng mellem menneskeheten og
aan-dernes rike. Med disse tanker er Sv. gaat over i religionshistorien; han
endte som grundlægger av et nyt religiøst samfund. Men hans mystik har
sysselsat filosoferne, som har tat den under kritisk behandling, like fra
Kant skrev sit Träume eines Geistersehers erläutert durch Träume der
Metaphysik, 1766.
Midt under brytningene mellem oplysningsrationalisme, kantisk
kriti-cisme og en vaaknende romantisk spekulation kom i Sverige den
eiendommelige art tænkning op som tilsidst fandt sin mønstergyldige form i
Boströms filosofi. Allerede de historiske forhold ved dens første
fremkomst stempler den som en tankedaad av ikke ringe rang. Høffding1 har
træffende pekt paa dette. 1 en tid da revolutionstendenser og oplysning
gav filosofien i Europa en viss fragmentarisk individualistisk karakter,
bygger svenske tænkere som Thorild, Boethius, B. Höijer m. fl., tilsidst
Boström, ut fra en praktisk etisk livsopfatning op et system, deri de for-
1 Filosofien i Sverig 1. c. s. 66 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
