Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 1. Ældste utvikling av den eiendommelig svenske tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN. IS
metafysik, idet han lar alle endelige fremtoninger av aandelig art være
stykkevise aabenbaringer av den ene uendelige personlighet.
I sin historiske form er denne filosofi autochton, en hjemmebaaren
aandsfremtoning. Det er jo delvis hos grundlæggerne en paatagelig
paavirkning fra filosofien utenom landet. Hvad betydning Jacobi med sin
trosfilosofi har hat for Biberg, er f. eks. let at paavise. Og Kant har med
sin lære om bevissthetens selvstændige andel i kundskapserhvervet ydet
velkommen hjælp for den svenske spekulation. Det nære forhold til den
kritiske filosofi hos en Boethius har allerede været omtalt. Til den
eiendommelig svenske verdensanskuelse kan derfor for en del Kant siges at ha
staat fadder. Ved nærmere eftersyn er det dog her ikke litet som skiller.
Kant indsaa at det absolute ikke kunde være tilgjængelig for fornuften.
Men den grænse som han dermed satte for den filosofiske erkjendelse,
kunde ikke stanse den svenske tænkning. Denne holdt fast ved at
fornuften forutsatte en saadan virkelighet, deri de forskjellige sider av
til-værelsesfænomenene formet sig til et harmonisk hele1. Alt i alt har
Kant i Sverige ikke virket saa meget direkte som gjennem de
efterfølgere som arbeidet hans grundsyn videre ut i idealistisk retning.
Med Fichte møtes den svenske skole i den metafysiske betydning
den tillægger bevisstheten, og i den rolle moralfilosofien spiller for
systemet. Med Schelling og hans lære om aandsvirkeligheten i dens
trinvise aabenbaringer fra naturen og opad er den forbundet ved sterke
historiske traader og ved udpræget indre tankeslegtskap. Derimot kom den
national-svenske spekulation til i landet at danne en motvegt mot
hegelianismen, som ellers baade i og utenfor Tyskland i saa vid utstrækning fik
tøilerne for akademisk tænkning over paa egne hænder2. Den eneste
mere betydelige repræsentant for hegelianismen J. J. Borelius (f. 1823,
prof. i Lund, † 1909) var en udmerket akademisk lærer. Hans
»Metafysik«, trykt i 1910, viser i flere punkter at han har fulgt de filosofiske
rørelser i tiden med vaaken opmerksomhed. Men Borelius blev uten
1 Se f. eks. E. Wadsten, Studier öfver Kants teoretiska kriticism, Lunds univ. årsskrift
1878 — 79 bd. 15. W. hævder i motsætning til Kant (K’s transcendentale dialektik), at
en det öfversinnligas metafysik principielt torda stå fast såsom veter.skapens högsta
sanning.
2 Betegnende for den magt Hegels tænkning hadde over sindene, er den kjendsgjerning,
at problemet om værdien av Boströms filosofi i 70-aarene i Sverige og Norge i
hovedsaken fik den form: Om bostrømianismen i forhold til hegelianismen skulde ansees
som et fremskridt eller en tilbakegang. Smlgn. efter striden mellem Borelius og
Bo-ström indlæg av W. Dons og av E —f—t. Granskning av kandidaten W. Dons’
framställning af den Boströmska filosofien, Upsala 1875.
3 Bengt Lidforss har i Fragment og Miniatyrer, Stockholm 1904, i artikelen Johan Jacob
Borelius s. 210 ff. git en sympatisk skildring av denne ærværdige filosofskikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
