Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 3. Bostrømianismen; dens ældste fase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6
ANATHO.Nf AALL.
hvad med urette? Inden imidlertid et tankeopgjør kommer saavidt, reiser
sig et andet spørsmaal: Hvad for mening er det i ræsonnementet?
Hvorledes hænger enkelthetene i tankegangen sammen? Straks melder sig en
dobbelt vanskelighet: Hvorledes skal man faa en uendelig bevissthet gjort
sandsynlig for en bevissthet som er endelig — slik som den menneskelige
jo faktisk er det? Kan det absolute finde sit grundlag ved en operation
utført av det som ikke er absolut, men som først maa utledes av det
absolute? Videre: Sæt man greide denne tankeknute, sæt man kunde
suspendere sin logiske søkning efter den tilstrækkelige grund, og at man, uten
videre ophævelse, godtok idealverdenen som det reale, saa reiser sig den
andre vanskelighet: Hvorfra skriver sig saa det empirisk endelige univers?
Man kan undgaa et skjær ved at seile mellem skyene; men lar man sit
hydroplan sænke sig ned i sjøen, saa kan man let støte paa skjæret
igjen.
Den svenske tænkning formet sig i hovedsaken saaledes1: Med en
viss ret forekaster den spekulationen i Tyskland at denne tar
utgangspunkt i det abstrakte og derfra søker at bestemme det konkrete. Mens
derimot den svenske tænkning gaar ut fra det absolut konkrete, d. v. s.
det absolute. Det absolute kommer man ikke — slik som ved det
abstrakte — først til gjennem et kundskapsarbeide; det er os git uten
for-utsætninger. Det er vor aandelige eiendom, idet det er nærværende i
vor bevissthet som en uklar tanke eller følelse. Senere kommer
kund-skapsarbeidet til som noget specielt. Ved det gaar vi frem fra det
abstrakte og vinder frem til det mere konkrete. Men set ut fra den reale
sammenhæng er det abstrakte vundet ved at tanken analyserer det
konkrete helhetsindhold som er git i det absolute.
Et systematisk utgangspunkt som dette her skildrede bostrømske
avgjør med engang metoden, hvordan den maa være. Den blir analytisk,
det filosofiske helhetsbillede blir upaavirket av det faktum, at kundskapen
om bevissthetens væsen er i vekst; den fremadskridende indsigt om
grundlaget for menneskets praktiske liv faar intet at si. Den svenske
spekulation beskriver sin bane efter interne lover. Den føler sig helt uberørt av
andre retninger. Overfor den kommer de øvrige filosofiske systemer til
at staa nært sammen som utslag av vildfarende tænkning. Bostrømianerne
blir aldrig træt av at gjøre front mot det de kalder utviklingsgangen fra
Locke til Hegel. En noksaa forfeilet vurderingsmaate! I det objektive
historiske omdømme blir det mellem Locke og Hegel ikke tale om en
utviklingsgang, men om et retningsomslag.
1 Sammenlign Høffding, Filosofien i Sverig s. 60 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
