Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
nem erfaring. Tvertom, vi støtter os paa denne lov og kommer paa den
maaten til visshet, et begrep hvis mulighet er betingelsen for alt
videnskabelig arbeide. Men hvorledes fuldbyrdes, kundskapsteoretisk set,
spranget fra antagelse til visshet, fra subjektivt til objektivt? Problemet
er hos H. formulert med mønstergyldig klarhet, og den form han har git
det i sit skrift, gjør det til en tiltrækkende læsning. Men han kan neppe
siges at ha overvundet vanskeligheten ved saken. Anden del av arbeidet
falder noget av, sammenlignet med første. H.s ellers sikre følelse av hvad
en naturvidenskapsmand med nogen logisk øvelse vil medgi i
diskussionens løp, har her for en stund forlatt ham (smlgn. s. 62). At ta feil av
hvor meget man logisk har gjendrevet hos motstanderen, er
skæbnesvangert for argumentationens virkekraft. H. har rigtig pekt paa, hvor
vildfarende det er at mene at princippene for kundskapsevnen kan utledes
likefrem av de konkrete kundskapsindhold. Men med det er endnu ikke
avgjort at (s. 44) »den empiriska vetenskapen kunskapsteoretisk sedt såsom
sådan (är) vanmäktig«. Empirien nuomdagen indser tilfulde, at opgaven
er noget mere end at peke paa hvorledes indholdet i kundskapen kommer
istand, den sigter ogsaa paa at gjøre rede for hvorledes
kundskapsfunk-tionerne fuldbyrdes, hvad for forutsætninger dette funktionssystem har. En
væsentlig del av denne opgave tilfalder psykologien, og den vil ta
erfaringen paa raad. Erfaringen kommer imidlertid her tilorde ikke i direkte
form, men som noget man tolker, og saaledes blir det her et visst rum
for tvil. Intet under derfor at det er paa dette punkt motstanderne av
den nyere empiri søker at faa kredit for sine metoder. Hvor gjerdet er
lavest, hopper alle over. Men før den løsning som bydes fra nykantiansk
hold, kan bli tat for god, maa denne gjenopfriskning av den gamle
metafysik retfærdiggjøre sine psykologiske forutsætninger. Det heter hos H.,
1. c. s. 59, at empirien bl. a. forutsætter, »att den sinnliga verkligheten är
bestämbar genom våra begrepp, att begreppen själfva sålunda verkligen
finnas hos de enskilda föremålen«. Med dette stemmer da ogsaa at hele
tankeutviklingen hos H. løper ut i bestemmelser om begrepet som noget
objektivt. I det følgende, s. 61—63, spørres det, om den iakttagna björken
icke verkligen har en viss färg; det tales om det iakttagna sådant som
det själf är; om alltings innersta väsen, om det i sig själf bestående. »Nu
är emellertid detta begrepp icke af empirisk halt. Ty intet särskildt i
erfarenheten gifvet kan skänka begreppet dess betydelse«. Dette fører jo
benest ut i de gamle betragtninger om væsen og substans. Men væsen
og substans hører ikke mere hjemme blandt opfatningspsykologiens
grund-begreper end ild og luft hører hjemme blandt kemiens elementer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
