Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
Av svenske bidrag til religionsfilosofien kan i denne sammenhæng
endnu nævnes det av P. K. Svensson, docent i Lund. Hans
religionsfilosofi, hvorav iste del utkom i Lund 1904, gir ikke noget indblik i hans
almindelige filosofiske standpunkt. Det har bl. a. et avsnit om de lover
som kommer tilsyne i den religiøse utvikling. Ved siden av den lov Tiele
opfører om menneskeaandens enhet, gjør Svensson gjældende den lov, at
den religiøse utvikling indebærer et fremskridt fra en mere ydre egoistisk
til en mere indre etisk opfatning av det guddommelige og dets betydning
for mennesket, og at denne utvikling indebærer et fremskridt fra
partiku-laritet til universalitet. Saa træffende som denne iagttagelse er, rent saklig
set, saa kan man tvile om vi her har at gjøre med en apriorisk lov, en
grundsætning som skulde kunne deduceres av religionens væsen. Det dreier
sig vel snarere om en refleksvirkning paa det religiøse principliv fra den
almindelige moralske og kulturelis»- bevissthet inden menneske-kredser som
fører sit liv under utviklingens og fremskridtets tegn.
Et litet arbeide over et utpræget dialektisk emne er det av Axel
Emmelin, Enhets- och mångfaldsproblemet inom metafysiken. Avhandlingen
gir en dyptsøkende diskussion av spørsmaal som for en større del er
laant fra oldtidens og mellemalderens tankeverden, men som heller ikke
er utenfor vor tids horisont. Det har lykkes forfatteren at vise hvorledes
enhets- og mangfolds-spørsmaalet ikke bare falder indenfor det rent
metafysiske omraade, men ogsaa kan ligge under naar man drøfter
kundskaps-teoretiske og psykologiske emner. Et særskilt avsnit er viet gjendrivelsen
av synsmaaterne hos Boström og hans elever. Sit eget grundstandpunkt
former E. logisk paa følgende maate: Vi kan ikke tænke paa det
mangfoldige uten at ha oppe i vort medvit det bestemt enkle, og tanken paa
det uendelige har, naar den er fremme hos os, sin grænse i det konkret
enkelte. Uten det vilde tanken slaa over i det tomme, bli et intet. Det
grundlæggende er subjektet, idet det i sig indeslutter baade enhet og
mangfold, med enheten som det primære. — Alt i alt sitter man efter
læsningen av det slags undersøkelser tilbake med en smule tvil. Man
spør sig selv, hvad som nu egentlig er vundet ved en slik dialektisk
paavisning av hvor uløselig et problem er, og av hvorledes dette problem,
med dets antinomier, kan føres over fra ett tankeomraade paa et andet.
Fra oldtidens filosofi har Adolf Wallerius hentet emnet for sit skrift
Platon mot Protagoras och sensualismen, Goteborg 1902. I hovedsaken
lægger han i sit ogsaa filologisk rosværdige arbeide skriftet Theætet hos
Plato til grund for undersøkelsen; avhandlingen sætter sig særlig til maal
at rede ut Platos standpunkt til den subjektivistiske teori hos sofistene
(smlgn. Protagoras’ lære om at mennesket er maalestokken for alle ting).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
