Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 H.-F. Kl.
mere totale størrelse som i de forskjellige øieblikker repræsenterer det
kontinuerlige i hans handlende, dømmende og tænkende bevissthet.
I større sammenhæng har Petrini behandlet samme emne i en
avhandling i Upsala univers, årsskrift 1900: Om känslolagar. Kritiska forstudier
till känslopsykologien. Første del drøfter de forskjellige teorier om
følelses-lover. Anden del diskuterer den metodologiske værdi i at føre op saadanne
lover, og ender med at peke paa ulikheten mellem de mekaniske lover i
naturvidenskapen og de organiske lover som gjør sig gjældende i
folkepsykologien. Avhandlingen byr paa ikke faa interessante egne iagttagelser,
gjennemgaaende fra omraadet for det høiere sjælsliv, særlig kanske i
avsnittet om följdlagen s. 64 ff. Men de grundbegreper P. gaar ut fra, vil
ikke altid kunne bli tat for god av en strengere psykologi. Saaledes naar
han s. 38 sier: Känslan är intet annat än jaget själft såsom total enhet.
Eller naar han s. 142 for at forklare lysten til at finde
aarsakssammen-hæng nøier sig med at henvise til det faktum, att vi jämte
föreställnings-förmåga också ega förstånd. Hvad er »forstanden« andet end en særegen
funktionsmaate for forestillingsevnen?
Arbeidet er i hovedsaken et djervt forsøk paa at vise hvor resultatløst
det stræv er blit som gaar ut paa at føre op lover for sjælslivets
virksomhet og særlig for følelsernes liv ved hjælp av metoder laant fra
natur-videnskapene. P. forlanger at det her arbeides efter helt adskilte
principper. Blandt empirikere som han kritiserer, staar fremmest Fechner og
A. Lehmann. Men polemikken har ikke sjelden faat feil adresse.
Paastander som gjælder sansningserfaringer, og som blir undersøkt
eksperimentelt (av Lehmann), vil P. f. eks. imøtegaa ved at henvise til foreteelser
inden det mere sammensatte, saakaldte høiere aandsliv. En f.iexüßaGLç
eig üXXo yévog■ Naar P. i det hele saa strengt avviser erfaringspsykologenes
metodiske forsøk paa at finde visse lover for følelseslivet, saa skyter han
maalet forbi. For disse »lover« er ikke ment som andet end som
sammenfatninger av troværdige iagttagelser om regelmæssigheter i sjælslivets
manifestationer.
Som naturlig er, kan man særlig hos de ældre tænkere studere den
indre kontinuitet i den svenske idealismes historie og denne idealismes
utslag i metafysiske standpunkter. Et navn som under denne synsvinkel
staar i forgrunden, er den netop avdøde Vitalis Norström, professor i
Goteborg. Som filosof er han blit opfostret i national svensk spekulation.
Hans dissertation av 1885, Om undersokningen af den gifna Verklighetens
Form, er ren bostrømianisme: Livet er selvbevisstheten. Utviklingen
førte imidlertid med sig at N. har opgit de enkelte konkrete
skolestand-punkter. I Religion och Tanke, Stockholm 1912, erklærer han (s. 197), at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
