Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
værdi en mere omfattende teoretisk anvendelse, utstrække det ogsaa til
omraadet for rets- og religionsfilosofi. (Smlgn. ogsaa L.s avh. Om skepti^
cismens betydelse för den filosofiska utvecklingen. Göt. Högsk. årsskr. bd. 5,
1899.) Dersom L. forfølger det spor videre, vil han uomgjængelig føres
ind i nyere psykologiske analyser. Den sande nøkkel til at forstaa
værdiproblemet ligger i et sjælelig grundbegrep som heter behov; dette gir
støtet til at det i sjælen vokser op saadanne begrepsstørrelser som
interessen og andre dermed korrelate begreper. Dem blir det næste opgave
at studere.
Paa produktionen hos Reinhold Geijer, professor i Upsala, kan man
formelig studere hvorledes den trinvise løsgjøring kan fuldbyrde sig fra
ren dialektisk tænkning til en viss forbindelse med tidens fremskridende
positive videnskabelighet. Et skuespil deri et av filosofiens sterkeste
livs-instinkter aabenbarer sig. Et karakteristisk dokument er i denne
henseende R. Geijers i flere punkter træffende kritik av hegelianismen hos den
norske filosof Monrad i en avhandling fra aar 1883, Hegelianismen och
positivismen, Lunds universitets årsskrift bd. 18. Geijer tar anstøt av den
formentlige panteisme hos Hegel; det bostrømske islet i grundtænkningen
trær frem i den ivrige argumentering for en virkelig teistisk
personlighets-filosofi. Denne synsvinkel, som forøvrig ikke i større mon behersker
avhandlingen efter dens totalanlæg, maa forekomme en nutids læser noget
fremmed. Som et bud paa friere og mere frugtbare tænkemetoder virker
derimot polemikken mot den deduktive metode i den hegelske skole. G.
finder det er paa tide at filosofien opgir den høitflyvende idé, at en
tænkning som »staar midt i det absolute«, skulde forklare den empiriske
forskning og dens resultat. Han uttaler ved den anledning (s. 13) at al
filosofisk forskning har at søke sit utgangspunkt i erfaringen. —
R. Geijer har gjennem sin lærervirksomhet og sine skrifter været
med paa at aapne veien i Sverige for den nye videnskabelige aand inden
filosofien1. Personlig blev han ført ind paa mere empiriske emner
gjennem studiet av Lotze Det kommer især tilsyne i hans smaa avhandlinger
om rumproblemet. Han offentliggjorde i 1880 i Ny svensk tidsskrift en
avhandling, Herman Lotzes lära om rummet, senere i 1892 utgit med
nogen tilføjelser paa tysk i Skandinavisches Archiv Bd. 1. Artikelen
drøfter principielle vanskeligheter ved spørsmaalet om rummets virkelighet
1 I tidsskriftet „Psyke" 1911 h. 1, 2 og 3 har han nylig med ikke ringe lærdom git
et oversyn over de forskjellige arbeidsomraader og metodiske synspunkter for den
psykologiske videnskap. Smlgn. i Burmans festskrift s. 280 ff. avhandlingen: Skiida
psykologiska grundåskådningar. Et föreläsningsskema. Videre av R. Geijer en avh.
Om själen, „Psyke" 1911, h. 4 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
