Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 6. Det moderne omslag. Psykologer og erfaringsfilosofer i nutidens Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
6. Det moderne omslag. Psykologer og erfaringsfilosofer
i nutidens Sverige.
Det maa i filosofiens historie skjelnes mellem to ting. Det gives en
staaende diskussion om endnu uløste filosofiske problemer. Her bølger
tanken att og fram, og mangen gang kan ældre indlæg ha logisk rang
fremfor yngre. Men ved siden av dette kan man tale om skapende
arbeider, om saadant verk som lægger ny grundvold for filosofien, det være
sig paa metodens, paa logikkens, kundskapsteoriens, sjælevidenskapens eller
andre omraader. For hver gang historien byr paa en stordaad av rang,
lærer tænkningen at søke sine emner mere i dybden, synsmaaterne for
den granskende aand vinder i vidde og høide, metoden for at naa frem
til kundskap blir mere sikker, mere fuldkommen. Nye fundamenteringer
av den art som det her sigtes til, blev eksempelvis lagt med atomikerne,
sofisterne, Sokrates, Aristoteles, Galilæi, Descartes, Hobbes, Locke, Hume,
Kant, Comte, Herbert Spencer.
Men helt siden Aristoteles’ dager har filosofien ikke oplevet en saa
dyptgaaende omdannelse som i den nyere tid. Omraadet er denne gang
fremfor alt psykologien. Og det bærende princip for fremskridtet er den
frugtbare forbindelse mellem aandsstudium og naturvidenskap. For en
del er omslaget hitført ved nye erobringer inden omraadet for fysiologien,
særlig sansefysiologien og hjernefysiologien, efter avgjørende studier av
Joh. Müller, Weber, Helmholtz, Claude Bernard, Broca, Fritsch og Hitzig.
Men det egentlige gjennembrud i de sidste aartier av 19. aarh. kom fra
en anden kant. Det indtraadte, da G. Fechner fremsatte sin nye lære om
psykofysikken, og W. Wundt, G. E. Müller, C. Stumpf, Plateau, Delboeuf
m. fl. utarbeidet denne lære til et system av metoder for
eksperimentalpsykologi og sammen med en skare medarbeidere og elever viste
hvorledes de mangfoldigste sider av sjælslivet lot sig studere ved hjælp av
saadanne metoder. To ting har utvirket at den fysiologiske og
eksperimenterende psykologi uimotsigelig har faat rangpladsen i tidens
filosofiske bevissthet. Det ene er den hittil uante eksakthet som den har
kunnet arbeide med, og som i flere punkter gjør den til et sidestykke til
naturvidenskapene. Det andre er den evne den har til at tilpasses til de
ulike opgaver for bevissthetslivet. Metoderne arbeider sig frem paa det
ene stykke efter det andet av videnskapenes vidstrakte mark, og de
resultater man naar til paa den maaten, finder anvendelse paa felter man paa
forhaand vilde tro var lukket for granskning av den art. Ikke bare de
normale bevissthetsfænomener, men ogsaa psykopatiske foreteelser, biolo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
