Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 7. Svenske eksperimentalpsykologer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
faa forbedringer av planen hos Binet-Simon, Bobertag o. a. Men set
under en rent teoretisk synsvinkel har verket interesse paa et andet
omraade. Og det skal fremhæves her. Resultatene av egne og andres
undersøkelser, som J. underkaster en kritisk prøve, fører ham til principielle
synsmaater som gaar paa selve det konstitutionelle i den menneskelige
bevissthet. J. drar følelseslivet ind i begavelsesspørsmaalet, et punkt deri
han møtes med den norske psykolog T. Parr, Følelsesbetoningens
intellektuelle egenværdi, Kristiania 1912. Intelligensen er evnen til at danne
associationer. P^ærdigheten i at associere styrkes ved øving. Men da
kommer intelligensgraden i et nyt pædagogisk lys. Den blir en vigtig
faktor ved enhver moralegenskap som blir paavirket av øving, og — den
kan fremmes i sin vekst ved systematisk pleie. Hvorledes det staar med
aandsevnerne, det blir prøvet ved hjælp av saakaldte tests, og J. utvikler
med styrke, at man av de skole-tests som vanlig blir brukt, maa sondre
ut som prøvemidler en særegen gruppe av egentlige intelligens-tests.
Resultatet av de prøver som er blit gjort med disse, peker i avgjort retning
av samstemmighet (korrelation) mellem dem. Det er neppe nogen grund
til at kløve intelligensen op, la den være sammensat av indbyrdes noksaa
uavhængige del-funktioner som f. eks. analyse og syntese, evne til at løse
distinktions- og kombinationsopgaver. Utfaldet av intelligens-tests som er
blit utført, og ydelser av den logiske hukommelse løper temmelig paralelt.
Disse oplysninger forbinder J. med nogen vigtige begrepsanalyser. Han
fører domsforeteelsen tilbake paa reaktiverte forestillinger og holder
op-merksomheten for en størrelse som helt enkelt uttrykker hvor sterkt
reproduktionsmotivet er. Det er derfor ingen grund til at mene at det
gives særegne uavhængige variabler for dømmeevnen eller
opmerk-somheten. Elementarpsykologisk gives det bare én evne. Overalt der
intelligensen er virksom, findes det en fælles faktor, som er aarsak til de
relativt høie positive korrelationer. Hvad er det for en faktor? Evnen
til at faa og aktivere almenforestillinger. Den forklarer de fleste av de
fundne korrelationer. Til den kommer en faktor av rent fysiologisk natur.
Man kan finde en paafaldende høi korrelation mellem resultatet av
intelligens-tests og evnen til at utføre koordinerte bevægelser. Den teoretiske
slutning vi har at utdra, er derfor at det gives en central koordination
mellem saavel psykiske som fysiologiske foreteelser, og den forklarende
faktor vi søker, vil være det vi kalder associationsdannelse. De
ulike saakaldte begavelsestyper skulde efter dette være at opfatte som
arbeidsvarianter for forestillingsaktiveringen. Det har ingen større
vanskelighet at se arbeidsvarianter for forestillingsaktiveringen i saadanne
psykologiske størrelser som (logisk) hukommelse, fantasi, syntese, analyse o 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
