Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Filosofien i Finland - 2. Nyere, empirisk filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
E. Bernheim og H. Rickert. I Die Wertschätzung in der Geschichte, eine
kritische Untersuchung, Leipzig 1903, drøfter han den almindelige opgave
og metode for den historiske videnskap. Historien fører videre end til
kundskap om foreteelser som engang er indtraadt. Et problem er det,
om det gives sociologiske og historiske lover. Hvor langt gjælder det
krav, at historien skal indeholde værdsætninger? Visse relative
værdi-maalestokker maa til. Den historiske objektivitet er bare ett ideal for
denne videnskap; ved siden av det staar det krav, at man skal skille det
betydningsfulde ut av massen. I en anden publikation: Die Maafästäbe der
geschichtlichen Wertschätzung, extrait des Comptes rendus du Iléme
Con-grés intern, de Philosophie, Geneve 1904, viser Gr., hvorledes følelser og
instinkter gjør sig gjældende allerede ved det utvalg som historikeren
foretar. Den fundamentale motsætning er den mellem en hedonistisk
(smlgn. engelsk-utilitarisk) og en idealistisk synsmaate Gr. polemiserer
mot den ensidig hedonistiske opfatning, idet han viser til de faktisk
virksomme idealer, de forbilleder et folk ærer i sine helter. Særlig vigtig er
det at bli klar over at den idealistiske historieopfatning har bestemte
real-indhold oppe for tanken og ikke bare gaar paa et abstrakt
fuldkommen-hetsmaal, kultur osv. — Hvad er saa det indre direktiv for menneskene
under deres værdisøkning? Gr. mener, at her en umiddelbar intuition
hjælper til at utpeke for dem hvad for idealer det maa tilkjendes størst
værdi. Men — maa man spørre — hvad gir saa denne intuition
psykologisk de retningsværdier som her forutsættes? Paa dette gir Gr. ikke
noget tilfredsstillende svar. Imidlertid rører han i realiteten ved problemet
i en ny avhandling, Geschichtliche Wertmaaföstäbe in der
Geschichtsphilo-sophie bei Historikern und im Volksbewufksein, Leipzig 1905. Som
vigtigste praktiske grundsætning ved den historiske værdiutmaaling frembyr
sig det krav, at kulturen skal bli inderliggjort. Oplysning og
kulturutvikling maa trænge ned til grunden hos folkene. Gr. opfatter utviklingen
som om den gaar i retning av voksende tilnærming mellem de
forskjellige folkekredser, og antar derfor ogsaa fast gjældende politiske idealer
(1. c. s. 166). Folkene utvikles til høiere intelligens, høiere sedelighet,
større menneskevenlighet og til at sætte sig mere aandelige maal. Gr.s
slegtsfilosofi er utpræget idealistisk. Studerer man gangen i
menneskehistorien, saa øiner man at det er forhaanden én retning i
slegtsinten-sionen. Folkesamvitet, som søker en stedse større inderliggjøring i
motiv-livet, peker hen paa tilstedevær av en psykologisk utviklingsverdi, nemlig
en trang hos normalmennesket til altid mere at fuldkommengjøre
viljeslivet. — Fra et særlig psykologisk synspunkt tar Gr. op sit
filosofihistoriske emne i en avhandling i »Psyke« bd. 1, 1906, De moderne rasteo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
