Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
filosofien i norden.
77
de derimod allene dømme a posteriori, det er, efter sjælens virkninger,
saa lærede vi i det ringeste noget lidet visst i steden for utalligt uvisst.
Erfaringsvidnesbyrdet sker gjennem vore sanser. Med stor styrke hævder
Holberg dette sandhetskriterium. Uten det vilde al kundskap om
virkeligheten være stængt ute. Det vilde ikke for aanden bli anden raad end at
tvile paa alt sammen. Epist. 18. Moralske Tanker I, Epigr. 5. Hvis jeg
ikke maa tro almindelig syn og sandser; hvis jeg maa negte at see det
jeg seer og høre det som jeg og alle hører, saa stadfæstes derved en
fuldkommen pyrrhonismus og ingen vished bliver mere i verden.
Man har grund til at lægge merke til den historiske kjendsgjerning,
at den første dansk-norske filosof av rang efter sit standpunkt var empirist
helt fra overflaten og tilbunds.
Holberg har leilighetsvis tat standpunkt til flere av de specielle
stridspunkter som i hans tid optok filosoferne, men kan neppe siges om saadanne
emner at ha kommet med noget som er værdt at tale videre om. Men
som moralteoretiker fortjener han at mindes. Hans syn paa moralen er det
samme som senere er typisk for de saakaldte oplysningsfilosofer. Det
foresvæver ham et idealbillede av en sandhetssøkende sjæl og en
personlighet med sund menneskelighet, godt avbalansert i sit sind. Holberg gjør
det klassiske ord urjdev ayav til sit. Ikke nogen overdrivelse! En skal
hverken gaa for langt eller for kort. Som hos alle tænkere i hin tid
trær det religiøse grundlag for livsopfatningen sterkt frem hos Holberg.
Men dog saaledes at han ogsaa i dette punkt har sin særegne farve som
tænker. I sin moralske katekismus gav han plads ikke bare for de gjængse
lærdommer om gud og udødelighet, men tillike for det kritiske princip om
fornuftig erkjendelse ogsaa av religiøse emner, og om toleranse som etisk
grundkrav
Endnu staar imidlertid til rest at skildre det punkt der Holberg som
tænker har naadd sin største eiendommelighet og gjort en stordaad som
en aandens høvding i norden. Det blir nødvendig at dryge litt ved
denne sak.
Blandt de forskjellige utgangspunkter for en filosofisk livsopfatning er
den saakaldte individualisme et av de mest særprægede. Da
individualismen har faat en udmerket plads i filosofihistorien i norden, vil det
være paa sin plads at slaa fast hvad vi mener med begrepet.
Et individuum er egentlig det som ikke kan deles, altsaa hver ting
1 Se Epist. 46 om de 6 moralske regler, „som af alle, end ogsaa af bønder-børn, kan
læres paa en dag". Den 4de regel man kunde gi ungdommen er, intet at tro, uden
det er gjort bevisligt, og at forkaste alt, hvad som strider mod menneskets almindelige
sandser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
