Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IOI
Interessant er det da at se hvorledes Holberg her møtes med Ibsen. Ingen
har vel ordet bedre for kvindens aandelige frigjøring end forfatteren av
»Et Dukkehjem«. Men det indlæg Holberg kommer med for samme sak,
fortjener heller ikke ringe pris. Han er i dette stykke ikke bare
førstemand i Norden, men denne norske ungkarl er med sin idealistiske
kvindefilosofi en av foregangsmændene inden slegtshistorien1. Hans standpunkt
er, som han selv siger ensteds, helt enkelt git med hans grundsyn paa alt
menneskelig: det er synd at holde evner tilbake der de kunde komme
frem. Sine tanker om saken utvikler han i digtet Niels Klim og, 20 aar
i forveien, i Zille Hansdatters Gynaicologia eller forsvarsskrift for
kvindekjønnet. Han hævder samme ret til utvikling, til magt og indflydelse for
kvinder som for mænd i kraft av et naturlig princip.
Det er naturens bud, ei stand, ei titel, navne
at efterse, men vælge ud hvad verden bedst kan gavne.
Hans syn paa kvindepersonlighetens vel og hans tanker om hendes
frigjøring kommer frem ogsaa i hans historiske arbeider. I den
heltehistorie han gav ut, tok han to kvindelige skikkelser med. Han
fremholder i de indledende ord, at enhver er med rette kaldet til at overta
det hverv som vedkommende er skikket for, uten at alder, kjøn og stand
maa være nogen hindring. Ikke nok med dette. Fra Holbergs pen er
kommet et særeget skrift: Heltinders eller navnkundige damers
sammenlignende historier. At det store ved de kvinder han nævner, ofte ikke er
altfor imponerende, er efter Holbergs mening ikke kvindekjønnets skyld;
det maa forklares av forholdenes misgunst. En egte individualistisk maate
at dømme paa. Man har at trække fra alt det tilfældige og ytre, det som
skriver sig fra de hemmende magter i menneskelivet; saa kommer frem
den kjerne som ligger inderst inde, og den skal under bedre kaar gi
frugter med mere tvilløs værdi.
Heltehistorien hos Holberg hviler direkte paa en individualistisk
vur-deringsmaate. Historien er efter hans opfatning et produkt av sterke
viljer og bestemt av de fremragende personligheter. Ogsaa i den
almindelige Danmarks historie kommer denne hans forkjærlighet for den sterke
1 Jeg holder for at Holberg her som paa saa mange andre punkter har faat tilskynding
fra England, der han jo fra aar 1706 av opholdt sig i to aar. Paa den tid var det i
England stor strid om kvindens aandelige emancipation, og sterke røster løftet sig for
at man i undervisningen skulde ta hende mere som jevnbyrdig med manden. Det
avgjørende indlæg kom fra Daniel Defoe med hans skrift fra 1697 Essay upon projects,
deri han bl. a. foreslaar et særeget academy for women.
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1918. No. 1. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
