Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - a. Den tyske romantik. Steffens. Olufsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IOI
og tildels merkelig frugt i æstetisk og teologisk produktion hos mænd som
J L. Heiberg og Martensen.
Fremfor alt vil man ved en filosofihistorisk vurdering av romantikken
maatte overveie dette: For somme vigtige spørsmaal var tiden inde til
at vove nye og frugtbare løsninger, og da tidens fylde kom, saa ydet
romantikken det som det her gjaldt om, eller den satte fremragende mænd
paa sporet, saa løsningen blev forberedt. For Danmarks vedkommende
er det grund til at dvæle ved denne kjendsgjerning. Just under
paavirkning av den tyske romantik eller under de brytninger som diskussionen
med romantikken fremkaldte, utviklet den danske filosofi de to fænomener
som har gjort mest av sig i dens historie, helt til den nyeste tid har
lært de nordiske filosofer at rette opmerksomheten ogsaa mot andre
vigtige opgaver. Jeg sigter til individualismen og til en eiendommelig
lære om utviklingen, en lære som nordiske mænd har paa sin maate
tænkt ut et halvt hundredaar forut for den verdenshistoriske
evolutionslære i England.
Fremstillingen i det følgende vil et godt stykke fremover i
hovedsaken komme til at koncentrere sig om de to her nævnte fænomener.
Den idéhistoriske utvikling for individualismen og — ofte i
sammenhæng med den — utviklingslæren følger en dobbelt linje. En linje med sit
utgangspunkt forut for romantikken hos mænd som Holberg, Sneedorff,
Rothe og Boye; og en som hadde sit ophav i Steffens’ filosofiske
forkyndelse. Den sidste linje er uten tvil den sterkeste. Men trolig er det
en kontinuitet forhaanden, ogsaa naar man gaar tilbake til de ældre
filosofer som repræsenterer iste linje; en kontinuitet, ikke bare om man ser
paa den logiske sammenhæng i saken, men ogsaa om man mener den
mulige realhistoriske forbindelse fra tænker til tænker1.
Om kildeforholdene for utviklingstanken i den danske historie er noget
særlig at lægge til. Romantikken har her aabenbart været en avgjørende
faktor; ja den eiendommelige enhetslære som var det systematiske
hovedpunkt hos romantikken, er vel at holde for primus motor til den danske
evolutionsfilosofi. Men ved siden av dette kan tydelig pekes paa en
indflydelse særlig fra engelsk-fransk biologisk videnskap. Atter er en
krydsning av to tankelinjer den sandsynlige forklaring for det som kom ut av
det i den danske filosofihistorie. Det kan i Danmark nævnes et bestemt
1 Det synes rimelig at tro at Holberg har virket paa Sneedorff, og at begges individualisme
ikke har gaat sporløst hen over Treschow, fremdeles at diskussionen om utviklingen
hos Rothe og isaer hos Boye har virket med til at gjøre dette problem aktuelt hos
Treschow. Man har vel gjort da som nu . . . læst sine forgjængeres verker eftersom man
hadde stunder til det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
