Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - a. Den tyske romantik. Steffens. Olufsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IOI
lige forarbeider, men fører særlig paa ett punkt — som det synes — et
selvstændig uttænkt forklaringsmoment ind. Han nævner en lov, som
volder i verden en undergang og fornyelse i evig rytme ut fra
vilkaar som naturlig hviler i tingene selv. Den danske filosof
har her ut fra spekulative forutsætninger formulert en regel svarende til
den darwinske om natural selection, likesom hans landsmand Boye paa en
maate anticiperte regelen om kampen for tilværelsen som drivkraft i
utviklingshistorien, et moment som ogsaa O. paa sit vis fletter ind i
tankegangen. Den begyndende levende natur, sier Olufsen (s. 23 fg.), idet
han viser til geologiske grundforhold, indesluttet allerede spiren til sin
egen tilintetgjørelse og antydet den store naturlov, at frembringelse er
betinget ved undergang. Men det er kun produktet der dør, princippet
vedblir, og selv produktets residuum tilbyr et middel til en ny og høiere
virksomhet. Vi ser undergang følge umiddelbart paa tilværelse. Men selv i
denne strid imellem livet og døden ser vi livskraften stedse seirende (s. 66).
O. anvender sin almindelige naturlov baade paa plante- og dyrerikets
historie. Nærmere bestemt er denne naturlov artenes forandring ved
ut-artning til en lavere art eller ved forædling til høiere art, mens — som
O. fremhæver — artene ved begge forandringer forsvinder eller utdør
(s. 63). Han henter et argument fra metafysikken og søker (s. 27 fg.) at
godtgjøre hvorledes hans opfatning ingenlunde er en kimærisk
konstruktion, men stemmer med fornuften; »Ligesom et begreb udspringer af et
andet; som flere begreber samlede udgjør en enhed, der igjen tjener til basis
for et nyt begreb, saaledes udspringer naturtingene (objektive begreber)
af hinanden; deres produkter (høiere enheder) bliver enkelte faktorer til
nye produkter«. Er denne analogi fra logikkens omraade ikke altfor
overbevisende i den foreliggende naturfilosofiske sammenhæng, saa kan O. med
større vegt henvise til empirien. Og han føier sig da ogsaa tryg ved
tanken paa, at den forestilling det her er tale om, ikke bare er sand
fra det filosofiske standpunkt, men tillike reel fra det empiriske standpunkt.
Han fremhæver som en forklarende naturiagttagelse den staaende kamp
mellem indbyrdes motstræbende, ja fiendtlige livstyper, som kuer og
ned-kjæmper hverandre. Denne kamp hitfører balance i naturens husholdning
•og forbereder dermed jordbunden for de nye enheter som avløser de ældre
og ringere. I naturen var en tilsigtet motsætning forhaanden mellem
plante- og dyreriket. Denne opholder naturen ved at la en ny
motsætning opstaa i dyreriket selv, nemlig mellem de planteætende dyr og
rovdyrene. Naar først visse dyr var borte, fik de planter ro som tjente dem
til næring. Disse formerte sig derover saa sterkt at de fortrængte en stor
mængde andre planter. Av disse levde forhen mangfoldige dyr, som nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
