Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IOI
han i 10 aar professor i filosofi ved universitetet i Kjøbenhavn. Derfra
kom han i samme egenskap til Kristiania som den mest repræsentative av
dette nye universitets lærere († 1833). Til sin gjerning som lærer for
ungdommen var han utrustet gjennem flersidige grundige studier. Han
var teolog og klassisk filolog. I naturvidenskabelig utdannelse var han blit
vanskjøttet, noget han selv i modnere alder klager over. Men ved flittig
læsning søkte han at ta igjen det han laa efter i, saa godt han kunde.
Nu, nogen gransker i ordets strengere mening blev han aldrig; men hans
store anlæg for tænkning hjalp ham ogsaa paa naturvidenskapens omraade
frem til værdifulde opfatninger, som mangen mand med større
detaljkund-skaper ikke hadde øie for. Han var i det hele en utpræget livlig aand,
som følte trang til med sin tanke at gaa ind paa alle de store spørsmaal
tiden la det nær at overveie. I flere stykker er han i det hele en typisk
repræsentant for oplysningstiden og dens intellektuelle idealitet. Om det
vidner de mange emner han rørte ved i sine forelæsninger, og tallet av
de skrifter han forfattet1. Skulde man kritisere noget hos ham, saa er det,
at han ikke koncentrerte sig saaledes om utvalgte problemer at han kom
til at gi dem en uttømmende behandling. Det vidner om frugtbar
grobund at træ skyter op tæt ved træ i skogmarken; men vil man ha
ordentlig vekst i den enkelte plante, saa faar man ofre de naboplanter som
kliner sig altfor nær til den og stjæler lys og næring fra den.
Den filosofiske utdannelse hos Treschow er mere alsidig end hos
nogen av hans samtidige i norden. Han har lært av tyske rationalister og
romantikere, Leibniz, Wolff, Baumgarten, Crusius m. fl., — Schelling og
navnlig Herder; men ogsaa franske og engelske filosofer har han studert
indgaaende: Bayle, Locke, Reid, Home, Ferguson, Hutcheson, Hume.
Des-uten har han for sine teoretiske synsmaater fundet veiledning hos flere
statsretslærere, nationaløkonomer og retsfilosofer, Malthus, Ricardo, Adam
Smith, Savigny, Grotius, Pufendorf.
Utgangspunktet for at forstaa Treschows filosofi maa som hos alle
filosofer i hin tid søkes i hans metafysik. Der han skal gjøre systematisk
rede for sine opfatninger, vender han støtt tilbake til metafysiske spørsmaal.
1 Om Treschow, hans filosofi og dens betydning har jeg skrevet flere avhandlinger, som
den nærværende fremstilling støtter sig til. Se de tidligere citerte avhandlinger i
Universitetets festskrift og i Videnskapsselskapet 1911 (Psykologiens historie i Norge).
Se videre i tidsskriftet „Naturen" decemberheftet 1911, en avhandling: Niels Treschow,
hans lære om utviklingen og om menneskeslegtens ophav. Desuten i „Vore Høvdinger"
1912 ff. 6te hefte artikelen Niels Treschow. Sammenlign ogsaa foruten Høffding,
Danske Filosofer s. 37 ff., 89 ff. M. Monrad i Illustreret Nyhedsblad 1861, no. 37 ff. og
W. Dons, Niels Treschow og hans filosofiske System i Nyt norsk Tidsskrift 4. bd. 1878.
Endelig skal her henvises til Olaf Skavlan, Henrik Wergeland, utgaven fra 1892,5 120 ff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
