Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. 1.
FILOSOFIEN I NORDEN. 113
ningsprincipier«, som han offentliggjorde paa sine gamle dager, holder han
fast paa samme opfatning. Han venter at det skal bli laget et almindelig
statsforbund med mellemfolkelige organer for at skille trætten og sikre
freden mellem folkene, for »hvad der i sandhet er ønskværdig, vil dog
engang ske.«
Synsmaater som disse vækker ikke indtryk av en mand som gaar ut
fra apriorisk givne regler og dogmatiske fordommer, men snarere om en
som er lydhør overfor livets tale og overfor virkelighetens faktiske
tilstander. Og dette indtryk blir grundig stadfæstet ved talrike vidnesbyrd
fra Treschows skrifter. I sine verker retter T. gjentagende direkte kritik
mot spekulationen og dens overgrep indenfor filosofien. Han vender sig
mot begrepsmytologien hos romantikerne og klandrer Schelling for at han
tar fat med principper uten at ha undersøkt om de ogsaa er rigtige, han
kritiserer Hegel og Schopenhauer. Selv priser han sterkt Locke for hans
granskningsmetode, og har det end mang en gang bristet for T. med at
gjennemføre denne metode, saa er hans medhold her baade oprigtig
og dyptgaaende. Tysklands filosofer, sier han — med hentydning
til Leibniz’ indflydelse paa den1 — har gemenligen heller villet fare
vild med deres store landsmand end følge den fremmedes sikre spor,
paa hvilken briterne derimot ei alene selv er kommet sandheten meget
nærmere og har gjort betydelig fremgang i kundskap om den menneskelige
natur, men endog tidt er bleven deri de andres lærere. Standpunktet er
hos Treschow avgjort empirisk; særlig naar han kommer ind paa
sjæls-livets foreteelser, uttaler han sig med fynd som erfaringsfilosof. Han ser
et sandhetsmerke i det vidnesbyrd sansene avlægger. Det synspunkt
hævder han overfor Kants lære om det ufattelige Ding an sich2. Ere
alle sanser enige, eller i det mindste de fleste, lægger den indvortes ogsaa
sin stemme til de udvortes sansers, saa bør vi neppe tvile om de tings
rigtighed, der ved saa mange vidners udsagn bestyrkes. Aabenbart har vi
her at gjøre med en aandsfælle til Holberg, som pukker paa erfaringen
og henviser mennesket til hjælpen fra sansene. Paralel er hos Treschow
metoden for historiens filosofi, et emne han har viet megen opmerksomhet.
Hans fremgangsmaate er her helt motsat den apriorisme som f. eks. Hegel
var talsmand for. Han lægger — som han selv sier i sit skrift
»Elementer til historiens filosofi« — større vegt paa de utvortes
omstændig-heter der har medvirket til menneskets utdannelse, end den sande filosofi
efter manges mening kan tillate.
1 Forelæsninger over den Kantiske filosofi s. 178 fg.
2 Sammesteds s. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
