Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
vor filosof som det gjerne pleier gaa menneskene: Man hores ut for at
spørre i naturens eller logikkens navn, men tanken stiler paa det som er
lod og skjæbne for mennesket.
Tilværelsen for mennesket som individ er særkjendt ved et evig
excelsior! Paa samme maate er tilværelsen for mennesket som art
høidepunktet i en opadskridende verdensproces. Treschows individualisme blir
fra en side set et systematisk led i hans teori om utviklingen, eller har
utviklingen til forutsætning Det hele formet sig til en lære som nu
gjælder for en av slegtens teoretiske landvindinger, og som blev foredraget
i norden tidligere end noget andet sted. Den lære, at mennesket
biologisk set maa hænge sammen med de andre former for organisk liv, og
at dets ophav naturhistorisk maa søkes i et bestemt led i dyrenes række.
Paa en underlig maate arbeider hos Treschow spekulation sammen
med empiriske argumenter fra naturstudiet; de sidste med avgjort
overvegt, likesom det var dem som naturlig alene kunde føre evolutionstanken
frem til seier. Romantikkens usikre fantasiutkast, paa grundlag av
apriorisk fortolkning, blev avløst av en bevismetode som laante magt fra
induktivt vundne kundskaper: Utviklingen det var tale om, var ikke som
hos Schelling og Steffens et slags intuitionsprodukt hos en aandfuld
tilskuer til mangfoldigheten i verden, nei, begrepet blev tat i ordets
historiske mening; utviklingen blev altsaa opfattet som en i tid fuldbyrdet
omskiftning fra form til form gjennem artsoverganger i plante- og dyreriket2.
Med ikke ringe flid har Treschow holdt omsyn over de mere
alminde-l’ge resultater paa naturvidenskapens omraade. Han fandt her adskillig
som pekte i retning av en universel utvikling i verden. Treschow gaar
ind paa dette i sine »Elementer til historiens filosofi«, et verk som for
disse avsnits vedkommende, ifølge forordet, maa være arbeidet færdig paa
samme tid omtrent som avhandlingen i videnskabsselskapet, altsaa 1807.
Han minder om de skiftende tilstander hos fostret før det blir fuldbaarent,
og refererer de geologiske nyfund som viser stadig høiere utviklingsformer
for organismer i de yngre jordlag; fra alle hold kommer vidnesbyrd om
at det med slegtene sker en ustanselig forandring og en voksende forædling.
At artene skulde være noget helt stabilt, er ikke mulig. De artsformer
vi nu ser, kunde ikke passe for livsvilkaarene i tidligere jordperioder.
Alt liv har sin rot i havet; i dets skjød maa man søke ophavet til
1 I sine „Elementer til historiens filosofi", deri Treschow hjemfører utviklingstanken særlig
paa mennesket, uttaler han, med henvisning til Leibniz, s. 28: Ethvert individ har dog
en egen grundform, der rimeligvis hos flere aldrig er den samme.
2 Smlgn. for det som kommer straks nedenfor, min fremstilling av samme emne i den
ovenciterte avhandling i „Naturen" 1911 s. 382.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
