Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - a. Almindelig karakteristik - b. Filosofens personlighet og utviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien I norden.
IoI
Søren Kierkegaard, som var borger av et litet, politisk magtløst samfund,
slet sig op i en strid han forte paa en trang kampplads.
Hvor skulde man søke nøklen til denne tænkerpersonlighet? For at
forstaa individualismen slik som den blev tolket av denne ensomme
filosof, og ikke mindre for at forstaa selve individet Søren
Kierkegaard, det han blev og det han gjorde, bør man holde sig for øie:
1. Det var en viss abnormitet i hans medfødte utrustning for livet,
den var synlig og tedde sig rent legemlig. En for alle ganger satte dette
den følsomme mand i et særeget forhold til den almindelige menneskelige
tilværelse1.
2. Hans opdragelse med dens karakter av unatur og usans, hans
indre og ytre oplevelser i forholdet til det andet kjøn har git hans
følelsesliv en egen patos, dels av overspændthet, dels av høistemt idealisme.
3. Hans produktion har faat et eget præg av den kjendsgjerning, at
han var uberørt av naturvidenskapen og hadde en ensidig
klassisk-filolo-gisk utdannelse2.
4. Herkomst og omgang gjorde at hele livsproblemet for ham blev
et spørsmaal indenfor religionen, en sak at bestemme ved hjælp av
kategorier inden den kristelige teologi.
b. Filosofens personlighet og utviklingsgang.
Fra første stund var S. K. sjælelig som legemlig prædisponert til en
særstilling som menneske. Hans legeme led av skavanker som røvet ham
tilliden til at kunne leve et liv i fuldt normalt samkvem med andre, hans
fysiske vanmagt gjorde skaar i den naturlige glæde ved livet3. En for-
1 Georg Brandes tror at forklaringen til det eiendommelige hos S. K., foruten i bestemte
personlige tilskikkelser, ligger i to lidenskaper han har hat: en overvættes pietet og
en grænseløs foragt (nemlig for andre mennesker og deres meninger). Høffding søker
nøklen til fænomenet Kierkegaard i hans tungsind. Jeg holder begge disse forklaringer
for urigtige, og især Høffdings for rent forfeilet. K.s natur var, efter vidnesbyrd av
hans samtidige, ikke tungsindighet. Og det tungsind som kom over ham, det deler
vi mennesker alle med ham naar livet tar tilstrækkelig haardt paa os. Opgaven er
hos K. bl. a at forklare tungsindet. Det selv forklarer intet.
2 Om hvor tidlig den klassiske undervisning fik overtak over S. K.s produktive fantasi,
har vi et vidnesbyrd av hans skolekamerat H. P. Holst, citert hos Amundsen 1. c. s. 55.
At det fra unge aar hos K. ogsaa er tegn paa æstetisk følelse for naturen og
stemninger for at fordype sig i den, at han til sin examen philologico-philosophicum ogsaa
underkastet sig prøven i fysik og matematik, beviser litet. Amundsen 1. e. s 79, nr.
3 Strødd om blandt S. K.s optegnelser staar en mængde utsagn som gjør det tvilløst, at
han følte det som om hans legemlige brøst og skavanker en for alle gang hadde gjort
ham til et stedbarn i slegten. De kvaler K. av den grund gjennemgik, er ikke uten
slegtskap med dem hos hans samtidige, den italienske digter og filosof I.eopardi † 1837.
Hos denne pessimistiske tænker og kunstner maa den bitre, haabløse livsopfatning for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
