Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - b. Filosofens personlighet og utviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
Det staar ikke til at negte at Kierkegaard som religionsfilosof hylder
tildels noksaa kompromitterende synsmaater. Han har endnu den
mytologiske opfatning av guddommen som et væsen med et ondt øie til disse
kranglevorne mennesker for deres paatrængende nysgjerrighet overfor
hemmeligheter som gud vilde ha likesom privat, for sig selv. Det er alt i alt
i den teologiske spekulation hos Kierkegaard ikke litet av aandelig ugræs.
Han gaar med paa læren om de evige helvedesstraffer; hans tanker om
gud har i det hele et drag av grumhet, som kan være forstaaelig nok i en
antik semitisk religion, men som vækker etisk motfelelse i en humanere
tidsalder. Uten at stakke tar han op tanken paa gud som den der
forhærder mennesket, og han tar ikke anstøt av den trangeste
utvælgnings-tanke.
Det kunde være interessant i det enkelte tilfælde at faa rede paa
hvor meget hos et menneske — ogsaa hos en tænker — virkelig
repræsenterer en personlig vundet fri overbevisning, og hvor meget
vedkommende har tat paa tro, fordi det nu engang — historisk eller
systematisk — hører med i en sammenhæng som han har godtat med sin
hug fordi det er saa at si et appendiks, et fast tilhæng til en logik
som har magt over ens sind Den som knytter livsforbindelse med en
person, optar som regel vedkommendes slegtninger med i et mere intimt
forhold Den som blir tilhænger av en religion, slipper flere dogmer ind
i sin tro end han kanske mente fra først av. Den som sverger til
sandheten i en bok, vil stundom overta forsvaret for underlige paastander, som
vilde vakt hans tvil, stod de ikke der jamsides med det som er kjernen i
boken. Kierkegaard trodde paa en bok: paa bibelen, og uten motstand
har han godtat det som stod paa dens blader. Hans stemningsliv assimilerte
sig fuldt og sterkt med den eiendommelige gudsdyrkende patos som taler
gjennem bibelordet. Han likte at prædike og yndet at forfatte religiøse
traktater. I den ene time paa dagen kunde han skrive Forførerens dagbok.
I den andre skrev han Opbyggelige betragtninger.
Imidlertid han var jo ingen bok, men et menneske — især i sine
fantasier. Og saaledes hændte det ham noget rent menneskelig, som skulde
faa avgjørende følger for vor filosof; det blev henspillet paa dette ovenfor
som det andre hovedmoment der bestemte hans liv. Han hadde sin
kjær-lighetsoplevelse. Han elsket. Blev gjenelsket. Og brøt med sin brud.
1 Det konservative drag i S. K.s natur har særlig G. Brandes træffende understreket.
Sammenlign ogsaa det vidnesbyrd K.s yngre samtidige Hans Brøchner gir ham:
Kierkegaard var opdraget i strengt konservative anskuelser, og siden førte hele hans
livsretning ham til en avgjort uvilje mot enhver stræben efter forandring i det ydre.
Hans Brøchner og Chr. Molbech. En brevvexling udg. af H Høffding, 1902 s. 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
