Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - f. Angrep paa Hegels filosofi. Kierkegaards lære om bevægelsen, erindring, gjentagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
perimenterende psykologi og tillægger begrepet særdeles megen vegt. Vi
fores først ordentlig ind i virkeligheten derved, at sjælen vandrer om igjen
de samme veier, berøres paa samme maate. Idet vi fatter og selv
fremmer det gjentagne, stadfæster vi tilværelsen. Viljen kommer med i
spillet. At være villig med paa gjentagelse er en prøve paa mot1. Den
nyere sjælevidenskap er opmerksom paa hvor vigtig dette begrep er. Ved
at et menneske flere ganger kommer op i det samme, blir det for ham
skapt en bestemt aandelig situation, en situation som vi betegner ved at si
at noget er kjendt. Det er nu at merke at först paa kjendte omraader
kan personligheten røre sig frit og utfolde sin magt. Först der emnerne
er kjendt, faar tankeassociationene en større aandelig rikdom, og viljen
faar den platform som den kan utfolde sit væsen paa.
Gjentagelsen blir et centralt begrep inden etikken, den teoretiske
lære om menneskets holdning til livets opgaver og tilskikkelser, om
personlighetens indre praktiske liv. Det etiske grundsyn fik hos ham,
eftersom hans tanke klarnet, i hovedsaken en form som man kunde kalde
Det Kierkegaardske skema. Det gaar ut paa følgende:
Det gives 3 grundformer for menneskets maate at ta tilværelsen paa.
Man kan ta den æstetisk, morajsk eller religiøst.
K. kalder disse grundformer for stadier. Ordet stadium maa lede
tanken hen paa en utvikling. Og noget i den retning kan man jo ogsaa
faa ut av K.s opfatning, dersom man lar subjektet være et abstrakt
menneske; veien til fuldkommenhet gjennemgaar da logisk denne løftning fra
trin til trin. Slik som »stadierne« aabenbarer sig ifølge K.s
virkelighets-skildring, har de imidlertid ikke noget av utviklingsprincippet ved sig. De
er isolerte former av livsopfatningen.
Emnet blir behandlet i Uvidenskabelig Efterskrift, og desuten med
særlig kunst i de to hovedverker i hans digtning: Enten — Eller og
Stadier paa livets vei. I det sidstnævnte verk gir han et helt præludium av
motiver fra den moderne tankeutveksling. Paa en maate som er blit
grundlæggende for den etiske diskussion, har han her især formulert den
æstetiske livsopfatning2. Den filosofi K. utvikler om dette emne, har faat sit
mest fuldtonende uttryk i Enten — Eller.
1 Samlede Værker bd. 3 s. 774. Den der blot vil haabe, han er feig, den der blot vil
erindre, han er vellystig, men den der vil gjentagelsen, han er en mand.
2 Samme metodologiske grundsyn, men psykologisk et andet skema finder vi hos
Friedrich Nietzsche. Med sin lære om værdier „jenseits von gut und böse" løste N. den
æstetiske værdsætning helt fra tanken paa den moralske og religiøse opfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
