Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - h. Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
dommen til døden«. Hvad for prøver mennesket her personlig maa
gjen-nemgaa, utvikler han varmt i: Indøvelse i kristendom. En teori som
denne om det religiøse paradoks gir just gjennem de intellektuelle ofre
som den forutsætter, det personlige gudsforhold en styrke uavhængig av
tankelivet og dets splid, uhindret av de baand som hører
forgjængelig-heten til. Følelseslivet kan da frit klynge sig til de mest ophøiede idealer,
synet rettes paa de evige maal. Somme av de sterkeste opblusninger av
religiøst liv har derfor ogsaa historisk hat en teoretisk bakgrund, lik den
hos K.1
Den religiøse konsekvens av læren om paradokset er mystik. Dette:
som menneske at være forraadt av fornuften, driver individet i guds armer.
Til gud kommer man saaledes i sjælens yderste nød. Den stilling
mennesket er stedt i, ynder K. at skildre i billedet om et menneske ute paa
de 70 000 favnes dyp. Han taler ofte om det martyrium at tro mot
forstanden, den livsfare at ligge paa de 70 000 favne vand og først der
finde gud2.
Et menneske stedt i en saadan vaande er ikke god for at berge sig
selv, hovedstykket i frelsesmystikken er en naadesgjerning utført av
guddommen. Men denne naade blir vist et personlig væsen som under
oplevelsen sporer egne kræfters virksomhet i sit indre. K. fører her en
egen størrelse ind i det religionsfilosofiske sjælemaleri: begrepet angst.
Selve begrepet synes dukket op for ham i tilslutning til den bruk
Schelling gjorde av ordet. Hos Schelling er vi her midt oppe i en
digterisk filosoferende naturmytologi. Han henspiller paa en viss stemning
hos gud under skapervirksomheten, taler om en melankoli som er utbredt
over naturen. Den Schellingske skole ymter stadig noget om en angst
som skal røbe sig i den livløse natur3.
K., som særlig fremhæver fornemmelsen av svimmelhet som betingelse
for denne affekt, har aabenbart tænkt sig angstinstinktet hos mennesket
som et specielt føleorgan for aanden. Naar angst falder paa mennesket,
underholder man sig med »hin store ukjendte som er skjæbnen«4.
1 Hvad særlig den energi angaar som det kierkegaardske religionsideal naadde, med dets
paradoksale likegladhet om alt forstandig overlæg, alt maatehold i livets anliggender,
saa er det nok at minde om den efterklang det et par aartier efter fik i Ibsens Brand.
2 Afsl. Efters. Saml. Værker bd. 7 s. 195. Sammenlign Stadier paa livets vei, Saml. Værker
bd. 6 s 414. Aandseksistens, især den religiøse, er ikke let; den troende ligger bestandig
paa dypet, har 70 000 favne vand under sig . . . indtil det sidste øieblik ligger han
paa 70 000 favne vands dyp.
3 Begrepet Angest, Saml. Værker bd. 4 s. 329 fg. En besynderlighet hos K. (1. c. 4 s. 313)
er den paastand, at det ikke findes noget saadant som angst hos dyr. K. har kjendt
dyrene daarlig.
4 1. c. s. 370.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
