Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - a. De førende mænd. Høffdings filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
hovedmotiver. Som saadanne hovedmotiver for den menneskelige
tænkning ferer H. op 1. erkjendelsesproblemet, 2. det kosmologiske problem,
3. problemet om den etisk-religiøse værdsætning, 4. bevissthetsproblemet1.
En fortsættelse av hovedverket er: Moderne Filosofer 1904. H. skjelner
mellem tre retninger og paa tilsvarende maate mellem tre grupper av
tænkere i tiden: 1. Den systematiske retning. Til den horer mænd som vil
utvikle en sammenhængende verdensanskuelse: Wundt, Bradley, Ardigö,
Fouillée. 2. Den erkjendelsesteoretisk-biologiske: tænkningen blir holdt for
en speciel art av livet. Naturforskere som Maxwell, Hertz. Mach, Ostwald,
Avenarius. 3. Vurderingsfilosofi; repræsentert gjennem flere forskjellige
principper. Guyau, Nietzsche, Eucken, James.
Omfattende studier har H. gjort paa omraadet for logik og
kund-skapslæren. Hans Formal logik fra 1884 og i helt omarbeidet form
fra 1907 fremstiller tankevidenskapen i lignende aand som Leibniz og
Jevons (identitets- og indholdslogik). H. fremhæver imidlertid særlig de
psykologiske forutsætninger for tankearbeidet. En særskilt undersøkelse av ham
gaar paa Det psykologiske grundlag for logiske domme (Danske Vidensk.
Selsk. Skr. 6. række, hist. og filos. avd. IV, 6, Kjøbenh. 1889). De logiske
kategorier har han studert i en specialavhandling Om kategorier, i
Oversigt over danske Vidsk.s selsk.s forh. 1908 no. 1. Til dette kommer
hans undersøkelse om hovedspørsmaalene i metafysik og kundskaps’æren
i skriftet Filosofiske problemer, universitetsprogram, Kjøbenh. 1902. Med
bruk av en inddeling fra sin filosofihistorie gjør H. her et forsøk paa at
fatte hele bevægelsen inden den filosofiske — ogsaa den religiøse —
tænkning i formen kontinuitet, diskontinuitet. Comte og Stuart Mill
ind-skjærper diskontinuiteten (forskjeller i tid, grad, sted, kvalitet, individualitet)
mellem de ulike grupper av foreteelser; realismen i den nyere tid støtter
sig paa utviklingshypotesen og gjør kontinuiteten gjældende. Ved det
psykologiske problem fremhæver H. viljesbegrepet, som han holder for ett
med den sjælelige aktivitet. Endda viljen ikke er gjenstand for direkte
selviagttagelse, saa er den dog et element. Naar man skiller mellem
subjekt og objekt, overser man let hvorledes de to begreper i virkeligheten
1 Blandt andre bidrag til filosofiens historie av Høffding skal nævnes hans mindre lærebok
for studenter: Kort oversigt over den nyere filosofis historie, flere oplag; fremdeles
enkeltfremstillinger over filosofien i Tyskland efter Hegel 1872, og over den engelske
filosofi i vor tid 1874; Kontinuiteten i Kants filosofiske udviklingsgang 1893; Rousseaus
Einfluss auf die definitive Form der Kantischen Ethik (Kantstudien II); flere
monografier: over Spinoza (liv og lære) 1877, Spinoza’s Ethica, analyse og karakteristik.
(D. kgl. d. Vidensk. Selsk. Skrifter 1918); over Søren Kierkegaard 1892, over Rousseau
1896 (begge sidstnævnte verker ogsaa optat i Frommanns Klassiker), over Charles
Darwin 1889; over Henri Bergson’s filosofi 19x4. Skriftet Danske filosofer har
allerede oftere været nævnt i nærv. fremstilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
