Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - b. Kundskapsteoretisk og moralfilosofisk tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
De er ikke realvidenskaper, men kunde med et fælles navn kaldes
idealeller formalvidenskaper.
Kroman, som har tat fremstaaende del i arbeidet for den danske
skoles utvikling i mere modern realvidenskabelig retning, har ogsaa
behandlet etikken i sin Alm. Etik 1904 iste del, deri han slutter sig noksaa
nært til det principielle syn hos Kant og vender sig mot determinisme og
empirisk individualisme. Desuten har Kr. — noget summarisk —
produ-cert sig som psykolog i sin lærebok: Kortfattet Tænke- og Sjælelære
1882. Han diskuterer her især spørsmaal som grænser til metafysikken,
som de om forholdet mellem sjæl og legeme. Paa det punkt falder hans
opfatning sammen med Lotzes; han tror paa en sjælesubstans og hylder
læren om vekselvirkningen. Kr. lægger megen vegt paa Jegbevisstheten.
Jeget er som begrep ikke blit til ved sansevirksomhet, men er ved bruk
av aarsakssætningen utledet umiddelbart av den tænkende bevissthet. Uten
tvil har Kroman som tænker sin styrke i kundskapslæren.
Mere utpræget end hos Kroman er slegtskapet til den tyske kriticisme
synlig hos Claudius Wilkens, f. 1844, fra 1897 prof. i Kjøbenhavn. I
1875 kom hans Erkjendelsens problem, et forsøg paa positiv kriticisme.
Hovedsynet paa spørsmaalet om grundlaget tor vor viden er det samme
som hos Kant, men W. vil paa ett punkt føre ind en korrektur.
Relationen i tilværelsen kan erkjendes i sin sandhet, da de tanker som
fremstaar, og som uttrykker symboler paa tingene, gjengir disse relationer i
absolut sandhet. Saa velgrundet denne indvending er mot den kantiske
dualisme mellem tingene i deres tilsyneladelser og erkjendelsens former,
saa betyr standpunktet bare et halvt skridt ut av det spekulative tankeuføre.
Bak den av W. drøftede motsætning reiser sig et nyt problem, det nyere
empiriokritiske spørsmaal, som alene uttrykker vanskeligheten for vor tids
teoretiske bevissthet: De tilværelsesrelationer som ifølge kantianismen
skal erkjendes, finder ikke en stadfæstning i erkjendelsen, de er ikke »ting«
som »stadfæstes«. Deres hele virkelighet ligger i at visse av deres
fore-teelsesmaater lar sig sammenfatte paa bestemt vis i en opfattende
bevissthet. Farven blaa er ikke en ting (en ting som saa stadfæstes av
erkjendelsen), men i tilværelsen er det — saa maa vi slutte av vore
erfaringer — forhaanden energier som, naar de naar frem til et reagerende
øie og en perciperende hjerne, regelmæssig har en virkning som vi efter
arten bestemmer ved prædikatet blaa — Et andet skrift av W.,
Samfunds-legemets grundlove, et grundrids af sociologien 1881, indeholder, foruten
etiske og kulturhistoriske diskussioner, ogsaa folkepsykologiske avsnit om
utviklingen for aandsidéerne. I sin Æsthetik i omrids 1888 gir han en
fremstilling av hovedformene for den æstetiske virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
