Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - c. Dansk retsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. r.
filosofien i norden.
189
utleder han — under stadig jevnføring med den filosofihistoriske litteratur
— av de erfaringer slegten har gjort i sine historisk givne varige
forhold; dermed skaffer han sig, i motsætning til sofistene og Rée et fast
principielt grundlag for begrepet. Ført ut i det praktiske former
ret-færdighetsprincippet sig til at bli et krav paa kompensation Dette krav
kan bli gjennemført med gjensidig samtykke mellem menneskene eller
med vold og magt. S. Christensens verk er et djervt teoretisk indlæg for
en individualistisk lære om retten. En grundfeil ved den nyere strafferet
ligger i selve opfatningen av objektet for retskrænkelsen. Forbrydelsen
kommer til at staa der som noget rettet mot staten, ogsaa naar det
virkelige forhold aabenbart er det, at den gaar ut over den enkelte, og at
derfor den enkelte skulde ha vederlag for lidt skade eller tilføiet tort. —
Utførlig har Chr. begrundet og utviklet sit grundsyn i et senere skrift fra 1911,
Retsstaten, en fremstilling av det offentlige livs etik. Her forkynder han
mistillid mot alt regjereri. Den offentlige reaktion mot lovbrudd har at
indskrænke sig til at skaffe en kompensation som blir retfærdig tilmaalt, og
som kommer rette vedkommende tilgode. Et uetisk overgrep sier forf.,
1. c. s. 40, foreligger overalt hvor en enkelt persons eller flet es vilje virker
ved tvangsforanstaltninger overfor mig eller mit, forutsat at jeg hverken
selv har godkjendt denne tvang eller ved forutgaaende opførsel har git
den ret grund til at virke. Forfatteren gaar i sit verk ind paa
spors-maalet om den saakaldte indre retsbeskyttelse, viser til sit
ækvivalensprincip og kritiserer strafferetspraksisen, som den nu blir utøvet. Han
drøfter ogsaa de offentlige forhold der tjener som vern for retsomraadet
utadtil, diskuterer princippene for utenriksstyre og vernepligt m. m.; i
et slutningsavsnit uttaler han sine tanker om sociale og kulturspørsmaal.
Om S. Christensens produktion er at si at retsproblemet hos ham blir
lovlig sterkt forenklet. Hele det kompleks av principielle spørsmaal f. eks.
som faktisk knytter sig til lovbryteren som samfunds- og retssubjekt, blir
sat ut av betragtning. Hans kompensationstanke lar retfærdighetsprincippet
for meget ta sigte paa krænkelsen som mekanisk kjendsgjerning, mens det
psykologiske moment blandt mennesker i deres samliv blir overset. Paa
den anden side er denne videreutformning av den retsfilosofiske
individualisme hos en W. v. Humboldt og Stuart Mill et nyt interessant eksempel
paa hvorledes moderne brytninger inden den fremskridende menneskehet
atter og atter finder sin specielle selvstændige form i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
