Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - f. Det naturvidenskabelige, fysiologiske og biologiske synspunkt. Evolutionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
9
nydelsen — litt summarisk forresten — som en stemning man stræber at
opnaa. En stemning er ikke nogen ren fysiologisk størrelse. Opgaven
blir, ifølge det valgte utgangspunkt, den at finde hvad for paavirkninger
fører med sig saadanne vasomotoriske forandringer som fornemmes paa
tiltalende maate, hvad for nogen ikke. En slik til det ytterste gjennemført
0
fysiologisk vurderingsmetode av rørelserne i sjælen kan ikke løpe av uten
aabenbare feilgrep. L. kan ikke frikjendes for i sin sensualistiske teoris
tjeneste at ha kommet til at snu op og ned paa det naturlige energiforhold
mellem de ofte sammensatte momenter som en affekt kan hvile paa. Det
er sandt at vrede, sorg o. 1. for subjektets følelse kan ha en tilsætning av
nydelse, men at nydelse skulde være den psykologiske grundart ved deslike
indre oplevelser, er nyt, ja utrolig nyt. Lange er opmerksom paa (s. 37) at
det er forskjel paa de enkelte affekters rolle som nydelses-vækkere, men
er tilbøielig til at tro, at grunden til dette nærmest er at søke i visse
biomstændigheter som ledsager dem. Saken staar vel omvendt, skulde en
mene. Tilfældige biomstændigheter kan skipie den ulystfølelse som er den
normale stemningstilstand under vrede, sorg og lignende.
Den andre halvdel av Langes avhandling er viet kunsten. Han
definerer som kunst (d. e. kunstfrembringelse) hvert menneskeverk som har
sit ophav i et bevisst stræv efter at faa frem en nydelse gjennem øiet
eller øret. Denne definition er lovlig trang. Det følger med kunsten en
henførelse, en suggestiv dragning til værdier som ligger forankret i de
mest aandeliggjorte sider av personligheten, men disse sider dækkes ikke
av de ytre optiske eller akustiske sansningseffekter, aller mindst naar disse
> — som hos Lange — skal indskrænke sig til at det er voldt nogen
forandringer i karinnervationen. I enkeltheter indbyr L. med sine paastander
ikke litet til kritik. Han tillægger det for stor vegt at kunstneren er sig
et formaal bevisst. Et digtergeni kan f. eks. yde kunst ret og slet ved
uten anstrængelse at la de ord faa form, som kommer over ham som av
sig selv under en stemning han er blit overvældet av. Naar L. fremdeles
mener, at beundre gjør man alene det man forstaar, saa kunde man kanske
med ikke mindre ret paastaa det motsatte. Ved omtalen av arkitekturen
(s. 153) blir spørsmaalet om den kunstneriske virkning med urette rent løst
fra bevisstheten om bygningens praktiske idé. Avsnittet om
farvedekorationen indeholder bl. a. den feil, at den forskjellige æstetiske værdi ved de
enkelte farvekvaliteter blir miskjendt; heller ikke scenekunsten kommer
godt fra det1. For at opnaa kunstvirkning staar det ifølge L. tre psyko-
1 Ved kritikken over fru Heibergs teori om illusionen som vigtigste begrep ved
scenekunsten (s. 137 fg. sammenlign 216 ff.) overser L. den eiendommelige psykologiske
opgave just ved denne art av kunst. Det gjælder jo her ved denne specielle kunstform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
