Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - h. Psykologi og filosofi anvendt paa det almindelige aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
211
I ett punkt vil dog enighet om kriteriet metodisk maatte kunne opnaaes,
i hvad retning end vore religiøse, etiske eller livsfilosofiske tanker monne
gaa: Vore forestillinger maa i det individuelle tilfælde være karakterisert
av indbyrdes overensstemmelse; det maa gaa an at dra logiske slutninger
ut fra en, uten med det at komme i motsigelse til en anden av vore
forestillinger.
I en studie fra 1913, Handling og iagttagelse, søker C. Krebs paa en
i flere punkter original maate at kaste lys over nogen grundspørsmaal
som vedrører kundskapslivet. Han drøfter de elementære forhold med
sansningen, forholdet mellem vort bevissthetsliv og organismen, fremhæver
bevægelsens betydning, analyserer erindringen og hævder, at. begrepet
tid spiller en væsentlig rolle for det psykologiske produkt som vi kalder
bevissthet. I den maate hvorpaa opfatningen av ytterverdenen kommer
istand, ligger ikke i og for sig nogen kilde til feil. Derimot kan
forventningen virke fordærvende paa indtrykket, og K. søker at vise, hvorledes
det vi venter, staar i et tilfældig, ikke i noget nødvendig forhold til den
sanselige iagttagelsesdom. Træffende peker han paa de brist i
ræsonnementet som blir følgen naar man lar al handling fremgaa av lyst —
ulyst-kalkyle. En rigtigere forstaaelse av handlingens psykologi faar man ved
at være tilbørlig opmerksom paa vanens magt. I vanen indgaar et
bevisst-hetsmoment. Det vilde derfor være uret at frakjende vaneakter karakter
av fuld menneskelig handling, men lyst — ulystfølelsen er tilbaketrukket;
en selvstændig rolle spiller derimot bevægelses- og foretagsomhetsdriften.
Dette synspunkt lar først et i denne sammenhæng vigtig begrep:
handlekraften, komme til sin ret. Det samme bevæge- eller handlingsmoment er
ogsaa væsentlig for forventningen, likesom det har meget at si for
iagttagelsen. Forfatteren, som særlig vier stor plads til undersøkelsen av
synssansen, trækker en paralel mellem den maate vi lærer at bedømme
syns-billeder paa, og den almindelige utvikling av handlinger. Han kritiserer
den gjængse opfatning, at erindringen skulde være en slags
gjenfremkal-ding av.fortiden, som paa den maate skulde antages at være opbevaret
hos subjektet i dets billeder. I motsætning til dette gjør han gjældende,
at det er et objektivt tidsmoment nødvendig tilstede i hvert tilfælde naar
bevisstheten ytrer sig, og hævder derfor som vigtig for erindringen den
omstændighet, at fortiden har direkte indflydelse paa nutiden. K.s avh. er
videnskabelig set litt svakt underbygget. Han opererer f. eks. med
in-nervationsfornemmelser og gaar noget summarisk ut fra en rent empirisk
opfatning av rumsansen. Men den røber i sin almindelighet en forsker
som er fortrolig med sit emne, og den fremfører flere synsmaater som
fortjener at bli lagt merke til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
