Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - h. Psykologi og filosofi anvendt paa det almindelige aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
215
og iagttagelser som fortjener at bli lagt merke til. Eksempelvis kan nævnes
meget av det som L. utvikler 1. c. I, s. 26 ff. om assimilation; refleksioner
over fornemmelsesbevægelsen I, s. 33 ff; hypotesen om det sjælelige
energifænomen I, s. 37 ff.; stansningsprocessene I, s. 55 ff;
opmerksomhets-utfoldelsen, erindringsopløsninger, opmerksomhetsfald II, s. 13 ff.1. Med
rette lægger L. under sin analyse av de sjælelige bevægelsesfænomener
vegt paa tydelighetstendensen.
3dje del av Udkast til en sjælelig bevægelseslære kom ut selvstændig
med titelen: Om sjæleligt arbeide og sjælelig bygning 1906. I den
sjælelige bygning er et grundtræk det L. kalder samtidighet. Med det menes
den leddelte sjælefunktion at opfatte forskjeller og opta mere end én
for-nemmelseskvalitet om gangen. Han analyserer videre det saakaldte
nær-hetsbegrep; undersøker den sjælelige vekst og dens betingelser;
vekselvirkningen mellem forestillingene, grundregler for den orden de indtar til
hverandre. I avsnittet om sjælelig arbeide skjelner forfatteren mellem
saadanne egenheter som har at gjøre med de umiddelbare resultater, og
saadanne som hænger sammen med de middelbare; fremhæver den
betydning for sjælsarbeidet som gruppedannelser og plan har;
følelseskoeffi-cienten; endelig motiver av mere logisk natur, sjælsytringer fremstaat
av trang til begrundelse for tanke- eller følelseslivet. Tilsidst en
karakteristik av de forhold som gjør at sjælsforeteelserne kommer frem i sin
fylde eller omvendt lider skade og blir forringet.
I sin Indledning til kulturens filosofi 1908 tilkjender L. psykologien
en avgjørende rolle naar de principielle kulturformaal skal bestemmes.
Han byr her paa interessante utviklinger (1. c. s. 61 ff.) over historiske
forandringer i værdiforestillingen hos mennesket i de ulike tidsaldre. Et
1 Under fremstillingen av dette punkt anfører L. eksempelvis følgende: En sproglærer
som underviser av pekuniære grunder, faar en betydelig arv eller tilbud om en ny stilling,
som han foretrækker. Paa faa dager har han da glemt en hærskare av gloser, uttryk,
metodiske planer som han før hadde paa rede haand. Den omstændighet, at eksamen
absolveres, har en herjende indflydelse paa kandidatens kundskaper. I disse tilfælder
synes en hel kreds av forestillinger at leve, ikke selvstændig hver for sig, men ut fra
en fælles energikilde eller en central forestilling, hvis kraft meddelte sig til dem og
ernærte dem. Faar denne centrale forestilling andre forbindelser (energikilden andet
utløp), saa er med ett slag en hel koloni av forestillinger dels opløst i deres indbyrdes
sammenhæng, dels glemt.
L.s hypotese om en fælles energikilde eller en central forestilling er noget vag,
i samhøve med en tilbøielighet hos ham til at slaa sig tiltaals med en ikke nærmere
præcisert aabenbaringsform for det sjælelige forhold. Men det her citerte er et godt
eksempel paa en frugtbar iagttagelse, og jeg kan bare beklage, at denne, likesom
Galtons iagttagelse (citert efter Dam, Om muligheden af en formel opdragelse s. 144 fg.),
var mig ukjendt da jeg selv tok dette punkt op til eksperimentel undersøkelse. Se
min avh. i Zeitschr. f. Psychologie bd. 66 1913 Ein neues Gedächtnißgesetz? Experim.
Unters. über die Bedeutung der Reproduktionsperspektive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
