Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 10. Digterne og den filosofiske gjenfødning - 11. Henrik Ibsen, en norsk filosof - a. Utviklingsgang, berøring med filosofien; vekst som digter og tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
277
flikt har Bj. git 1 Over Ævne 1 1883. En inderlig forstaaelse av
menneskets dragning hen mot det høie og evige er her hos digteren parret med
et rent naturvidenskabelig syn paa vilkaarene for livet. Det er ham om
at gjøre at læseren ikke godtar kritikløst det digteren kan suggerere ham,
men føier et solid realistisk grundlag for sin opfatning — en noget
prosaisk, men iøvrig fortræffelig filosofi hos en digter. I Over Ævne I gir
Bj. anvisning paa medicinsk-kliniske verker (av Charcot og Richer), som
kan gi de nervøst-eksalterte optrin i dramaet den naturlige fysiologiske
troværdigbet. Imellem er det ikke frit for at denne velmenende veiledning
føles som et brud paa den gamle regel for god kunst: ars est celare
artem. Saaledes er i »Det flager i byen og paa havnen« anstrengelsen
for at holde skildringen tæt op til den reale virkelighet kommet til endel
at skade den rent kunstneriske tone i fremstillingen. Men dette træk hører
med i metoden, og hensigten med den metode er uklanderlig. Digteren
vil føre læserne direkte ind i tidens brændende spørsmaal, spørsmaal som
dels maatte paavirke den almindelige stemning overfor livet, dels direkte
gik ind paa selve filosofien om livet.
«
11. Henrik Ibsen, en norsk filosof.
a. Utviklingsgang, berøring med filosofien; vekst som digter
og tænker.
Var Bjørnson en ovstor nordmand som med sin digtning og sin
personlighet lyste langt utover landegrænserne, saa -var Henrik Ibsen et
norskfødt geni som med sit verk hører hele slegtens historie til. Kan
det paavises noget filosofisk element i hans verk, saa har vi at gjøre med
en filosofi som direkte naadde frem til en verdensalmenhet. Det blev sagt
ovenfor at digternes forhold til filosofien kan sees under en 3-dobbelt
synsvinkel. Digterne kan som mennesker i den kreds de lever i, ta
personlig del i diskussionen om stridsemner som er filosofiske av art, eller som
har noget at si for filosofiske grundsyn. Digterne kan være med paa at
utbrede visse filosofiske synsmaater indirekte gjennem de principper som
er assimilert i deres digtning. Eller de kan skape verker som likefrem er
originale dokumenter for filosofiske tankeretninger. Under første
synsvinkel gaar intet ind hos Henrik Ibsen — han skiller sig i det punkt fra
andre norske digtere. Saa meget mere blir at nævne ser man saken an
fra de to andre sider. Og fremfor alt skal én ting fremhæves: Ibsen har
været med paa at grundlægge et bestemt filosofisk livssyn. Som talsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
