Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 11. Henrik Ibsen, en norsk filosof - b. Paavirkning av G. Brandes og Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
285
løse ringeagt for mængde og samfund; alt dette læser man ut av Kg.s
skrifter. Det er paa begge sider samme egenheter, samme toneart, samme
emner! Mere i det enkelte kan man fremhæve:
Det er en viss paralel i livshistorien for Søren Kierkegaard og H.
Ibsen i det punkt, at ogsaa Ibsens gjerning som forfatter gang paa gang
virket rent alarmerende paa det store publikum og fik mængden til at
vende sig mot ham med ophidselse og uvilje. Förste gang var da han
gav ut sit satiriske digt »Kjærlighedens komedie«, et verk som han hadde
arbeidet paa allerede 1858, tre aar efter Kierkegaards død. Det er fra
ungdommens side en utfordring paa vers slynget i aasynet paa samfundet
for hvad det gjør elskoven til. I denne høisang om kjærligheten som en
individets hemmelighet ulmer aandsmenneskets oprør over den karikatur av
et menneskeliv som brygges sammen av familieinteresser, samfundshensyn
og kampen for tilværelsen. Uvilkaarlig maa tanken hos læseren føres til
kjærlighets-emnet i den dramatiske motsætning mellem de kierkegaardske
skikkelser i »Enten — Eller« og »Stadier paa livets vei«, særlig motsætningen
mellem forføreren og assessoren. Rigtignok er Falk i Ibsens digt større
idealist end Johannes forføreren; mens omvendt assessoren ikke har vundet
ved at bytte rolle med pastor Straamand. I kampen mot det aandløse
selskap som hyldet den konventionelle moralslendrian, finder Falk ord som
høver for den ensomme »Enkelte« i en Kierkegaardsk livssituation:
Se jeg staar forlatt av alle.
Har ingen ven, har krig med hver bekjendt.
Og et andet sted, i mægtig trods:
Jeg eller løgnen — en av os skal vige!
Det som Falk synger om, blir et livets eksperiment i »Brand«. —
Det er kjendt at digteren har faat tilskynding til dette verk fra flere hold,
men det er særlig sandsynlig at Søren Kierkegaard har været med blandt
modellene. Intet av det som Ibsen ellers hadde hørt eller spurt, kunde
komme op mot S. Kg.s titaniske kamp mot at gaa paa akkord i troens
sak eller at slaa følge med massen der det var spørsmaal om det evige.
Oprindelig var »Brand« et epos. Epos er den mest enkle form for
meddelelsen. Vi maa slutte, at Ibsen hadde trang til at male noget han bar
paa som positive indtryk i sjælen. Brand er en anakoret i norske
omgivelser; slik form kan eremitlivet faa i et protestantisk land som har
glemt at søke sjælebod i stille kontemplation i et lunt kloster. Hans
gudsfrygt er en slags rædsel, grodd op i en ublid natur, hans aasyn blir mere
og mere forstemt, indtil han dør fanatikerens død ute i den ensomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>