Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 14. Erfaringsfilosofiens gjennembrud. Arne Løchen og Chr. B.-R. Aars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
fii.osofien i norden.
333
sjælelige rørelser som ikke blir sammenlignet av mig, blir sammenlignet
allikevel (nemlig av andre personer); det sidste gir grundlaget til idéen
om at mit eget jeg er en enhet. Det verdensbillede A. har opfattet, er
hverken et enkelt produkt av fysiske kræfter eller av rent aandelige
virksomheter. Han vender sig med styrke mot enhver apriorisk konstruktion
og stiller op den regel, at ingen gjenstand maa bli projicert i verden,
medmindre den blir tænkt som en direkte og nødvendig aarsak til en
bestemt oplevelse. Aars indiater sig her paa en metafysisk diskussion, noget
han oftere gjør uten sky. I denne sammenhæng kan henvises bl. a. til flere
avhandlinger i »Samtiden«: Naturen og viljen. Om den kritiske filosofi.
Lidt om materialismen 1. Det meste arbeide har A. nedlagt i studiet av
morallivet; han har her gjort dyptgaaende analyser, idet særlig den
psykologiske synsvinkel har været fremherskende2. Allerede i 1896 utkom
hans Die Autonomie der Moral, mit besonderer Berücksichtigung Immanuel
Kants. Hovedverket er det omfangsrike skrift Gut und Böse. Zur
Psy-chologie der Moralgefühle. Vidsk.-selsk. Skr., hist.-filos. kl. 1907 nr. 3.
Først analyserer A. de begreper som har mest at si for moralvidenskapen.
Det som heter moralbevissthet, og som ytrer sig i at man stempler en
bestemt gjøremaate som god eller ond, er visse følelsesbetonede rørelser i
vor dømmende bevissthet. Hovedretningene for moralfølelsen er harme og
beundring. Av den egocentriske kritik over andre er vokset op en
hetero-centrisk kritik over ens eget jeg. Det nyttige dækker ikke moralvurderingen,
men er et sproglig uttryk for saadant som har indirekte værdi. Under
moralværdsætningen kommer mennesket til at stille krav til sig selv paa
egenskaper som det ikke eier, og til at sigte paa goder som ikke falder sammen
med den direkte trang til velvære. De følelsesværdier det dreier sig om
i moralen, er kommet frem under et menneskelig samliv som er blit præget
av begreper som magt og avhængighet, ydelse og vederlag, suggestion
og tradition, desuten av visse elementære drifter og behov: sult,
kjøns-drift, trang til selskap, vilje til magt. Denne opfatning styrker A. ved at
gi utsyn over en mængde sociale tilstander, ældre og nyere politiske og
retsfilosofiske idealer. En specialundersøkelse av retsfilosofisk art er hans
avhandling i Kulturens historie, utg. av Visted, 2. del, 1912: Ret og
1 „Samtiden" 1898, 1900, 1903.
2 Se foruten de nedenfor nævnte verker: Analyse de l’idée de la morale, Vidsk.-selsk.s
Skr., hist.-filos. kl. 1899. La responsabilité morale, Bibliothéque du Congrés internat, de
Philos. II, Paris 1900. Les idées morales et l’hérédité antimorale, Comptes rendus du
Congr. de Philos, ä Geneve 1905. Der Hass und die Liebe, Archiv f. system. Philos.
14, 1908. Die Lüge als Bedingung der Moralentwickelung. Særtryk, Heidelberg
1908.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
