Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 15. Norske eksperimentalpsykologiske og psykofysiologiske studier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
fii.osofien i norden.
335
slik som den fortoner sig under de hjemlige norske forhold, og holder bl. a.
avregning med den gjængse teologiske metafysik.
Slik som sjælestudiet har utviklet sig, er det en sterk naturlig
forbindelse mellem psykologien og visse grener av medicinen, noget allerede
Treschow er opmerksom paa. Et uttryk for komplikationen mellem disse studier
er det moderne fag psykiatrien, den videnskabelige granskning av det syke
og abnorme sjæleliv og dets rette behandling. Mænd som Carl Looft
og S. Dahlstrøm har med sine studier tat sigte paa sjælelige
særforeteelser hos barn og hos socialt utskeiende individer; deres metodiske
omhyggelige undersøkelse har pædagogisk og social interesse. Betydeligere
verker har været offentliggjort av psykiatrene Ragnar Vogt, Hans Evensen
og Paul Winge. Ragnar Vogt, prof. i psykiatri, har i Kraepelins Psychol.
Arbeiten 3. bd. 1901 offentliggjort en eksperimentalpsykologisk
undersøkelse, som har kastet lys over bevissthetens opøvings- og samlingsevne,
og som senere er blit stadig brukt i den psykologiske litteratur. Den har
til overskrift Ueber Ablenkbarkeit und Gewöhnungsfähigkeit. V. fremhæver
hvor vigtig det er for individet, naar det er optat med noget, at ha en
maalforestilling. At ha sikre varige maalforestillinger gjør en skikket til
at samle sit sind. Hvor hukommelseslivet er svækket og sindet ute av
likevegt, der vil individet ha let for at bli »adspredt«. Saaledes hos
sinds-syke. Forholdet ytrer sig i flere former. Tankerne blir ikke ordnet i
forhold til et almindeligere maal, eller det er overhodet ingen ret
sammenhæng mellem forestillingene. Forsøkene, som blev gjort med flere friske
og et par syke, gik bl. a. ut paa at maale tilbøieligheten til adspredthet;
det blev indført forstyrrende faktorer, og deres virkning paa den specielle
arbeidsydelse blev iagttat og skildret. Arbeidsydelsen var
reaktionsbevæ-gelser, opfatnings-, associations- og hukommelsesydelser. Sysselsættelsen
med hovedarbeidet blev planmæssig krydset av ting som la beslag paa
individets bevissthet, altsaa under selve hovedarbeidet en række
sidearbei-der for bevisstheten. Saadanne var: at opfatte et sanseindtryk, utføre en
bestemt reaktionsbevægelse eller gjøre et associations- eller
hukommelses-arbeide av en viss størrelse. Under dette holdt V. øie med, hvad det
gjorde til saken om de konkurrerende akter var indbyrdes i slegt med eller
fremmed for hverandre. Videre agtet V. paa øvelsens rolle og virkningen
av at man vænnet sig til forstyrrelsen. Først og fremst prøvdes
opfat-ningsevnen under forstyrrelser som blev ført ind med bestemte avbrytelser.
Forsøkspersonen skulde opfatte meningsløse stavelser som blev vist ham,
mens han blev forstyrret ved at maatte banke med fingeren for hver gang
(19 ganger i minuttet) det lød et metronomslag. Eller han hadde ved hvert
4de metronomslag at gjøre en dobbeltbevægelse (altsaa atter en hukom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
