Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 16. Pædagogisk filosofi og psykologi - 17. Moderne naturfilosofisk verdensforklaring i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
346 anathon aall. H.-F. Kl.
kvinder vælger mandlige idealer, bare 1 mand nævner et kvindelig
forbillede. Rene aandsegenskaper faar høiere tribut hos mænd. Ære og
ry blir ikke ofte nævnt, men 6 ganger saa ofte av mænd som av kvinder.
Høi værdi tillægges kunstneriske egenskaper; høiest staar lysten til at bli
forfatter. Det er sterk sans for det nationale, særlig blandt mænd;
nationalfølelsen er tilsat med sterk radikalisme. Den nationale aand synes mest
tilskyndet og styrket av digterne, meget mindre av den norske historie.
17. Moderne naturfilosofisk verdensforklaring
i Norge.
Filosofien har historisk tat fat som en teoretisk verdensforklaring, og
ind under dens synsvinkel kommer nu som før teorierne om
verdenstilbli-vingen og verdensbygningen i disse ords fysikalske mening (kosmogonien).
Paa dette omraade er nyt at melde fra Norge. Prof. i fysik Kr.
Birkeland, † 1917, har utført en række fysikalske eksperimenter og paa grundlag av
metodisk gjennemførte analogislutninger søkt at forklare himmellegemernes
opstaaen og bevægelse ut fra moderne elektriske teorier (nordlys,
zodiakallys, jordmagnetisme). De hypoteser han utvikler, er intet mindre end
et forsøk paa at gi et videnskabelig verdensbillede som kan avløse det
mere end hundredaarsgamle av Kant-Laplace1. Til sammenligning frembyr
sig det svenske bidrag til samme problem av S. Arrhenius: Das Werden
der Welten 1908.
Det næstsidste aar har bragt nyheten av et omfattende arbeide med
naturfilosofisk præg, nemlig Statistical theory of energy and matter av
Thorstein Wereide 1915. Forfatteren, hvis videnskabelige daad er av
matematisk art2, peker i forordet paa det forsøk som kvanteteorien gjør
paa at opfatte egenskapene ved stoffet rent mekanisk i analogi med lysets
mekanisme. Nu er kvanteteorien foranlediget ved fænomener som tilhører
den statistiske mekanik, og W. venter sig nyt lys over denne teori,
dersom man kan avgjøre spørsmaalet om hvor paalidelig eller upaalidelig
statistikken er. Sit fysikalske utgangspunkt tar W. i energilæren. Det
nyere syn paa atomlæren reducerer baade atomstoffet og atomrummet paa
1 Paa norsk har B. git en fremstilling av sine anskuelser i et foredrag i Videnskapsselsk.
1913: Om verdnernes tilblivelse. Se Forhandlinger i Vidensk.selsk. 1913. Oversigt
over V.s møter s. 2 ff.; bearbeidet og utvidet i Festskrift ved Aars og Voss’ skoles
femtiaars jubilæum 1913 s. 214 ff.
2 Om denne side av hans verk viser jeg til den kritiske anmeldelse av G. H. B. i det
engelske ukeskrift „Nature", 4. mai 1916 no. 2427.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
