Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 18. Kundskapsteoretisk og æstetisk idealisme, teorier om livets historie og tilværelsens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H.-F. Kl.
prædikativt utsagn, først da har vi en domsdannelse; i den psykologiske
karakteristik taler man da om et intentionalt arbeide, om menende hævden1.
E. ser som sin hovedopgave den at utrede betingelserne for at det passivt
oplevende og fornemmende subjekt, som ganske er i sine oplevelsers vold,
kan gaa over til aktiv og fri gjengivelse. At saa kan ske, er betinget av
opmerksomheten, og forfatteren vier en vigtig del av sin undersøkelse
til det begrep, drøfter den bemerkende forholdserkjendelse og sammenligning.
Bevissthetsindholdet modnes til dom idet subjektet hævder noget, og
hævder med en styrke som har sit korrelat i den subjektive oplevelse
av visshet; og denne hævdelse sker idet begrepsindholdet blir drat ind
under den alternative bestemmelse: er — er ikke 2. Dermed er erkjendt hvad
for betydning negteisen har for utvikling av domsfunktionen. Med
negationen hænger sammen to hovedstykker i kundskaps- eller
erkendelseslæren : motsigelsens grundsætning og mulighetens kategori. Med dette har
forf. gjort rede for den nødvendig logiske sammenhæng mellem de kræfter
som er virksomme under tankeakten. For at det skal bli en personlig
virkelighet av saken, m. a. ord for at tænkningen skal komme til at utfolde sig,
kræves det at subjektet eier psykisk energi til at hæve sig over det givne
i selvvirksom gjengivelse og bestemmelse. Det svake punkt i forfatterens
verk er at det kun litet er lykkes ham at skildre de psykologiske vilkaar
for denne selvvirksomme gjengivelse og bestemmelse.
Den maate E. har skilt sig fra opgaven paa, har i visse punkter
fortrin som fortjener ros. Under avsnittet om opmerksomhet og tænkning
hævder han s. 197 paa en klar maate sin opfatnings forskjel fra Wundts;
der han taler om viljen, den erkjendende selvvirksomhet, gir han s. 206 fg.
ut fra sit standpunkt et logisk avrundet billede av sammenhængen. Hadde
han bare været like omhyggelig i at gjøre læseren rede for de
forutsæt-ninger han gaar ut fra! I avsnittet: begrep og forestilling behandler E. i
hovedsaken erindringsforestilling, uten at la fantasiforestillingen gjøre sig
gjældende. Forskjellen er dermed unegtelig blit bestemt noget ensidig
1 En misforstaaelse hos E, fortjener omtale. S. 42 heter det: Det som gjør en domstanke
sand eller falsk, er ikke den viljesakt hvorav den fremspringer, men dens logiske
av-pasning efter emnet. Ytringen, som virker noget paafaldende ved sin selvfølgelighet,
er ment polemisk mot Messer og Wundt, som holder dommen for et viljesfænomen.
Men det Wundt sier — og har ret i — er at viljen manifesterer sig under det
sjælelige arbeide som maa til, idet det skyldes viljen at det fuldføres en logisk tilpasning av et
prædikat til et subjekt, og at saaledes personlighetens eiendommelige forhold til
gjenstanden blir realisert av den tænkende.
2 Det er vel ikke rigtig naar E. s. 99 ff. med flere nyere logikere gjør kopulaen
gjældende som selvstændig led i dommen. Det kopulaen har at si, er logisk allerede
indeholdt i et av de 2 andre domsled og bestemmer just dette som prædikat. Intentionen
maa ikke identificeres med kopula, men skjuler sig i det rent psykologiske ved
doms-fremføringen, i den rent psykologiske domstænkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
