Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 20. Tilbakesyn og fremsyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i. fii.osofien i norden. 361
hjemlige grund. Efter plan eller uten at det er tilsigtet virker filosofien
med paa at gi aandslivet dets stempel. Man kunde kalde dette dens
pædagogiske gjerning. Ved siden av den staar en anden. Den filosofiske
produktion uttrykker den tænkning og granskning av en bestemt art som
somme mænd i landet præsterer, og som paa et specielt omraade gir
sammenligningspunkter mellem aandsavlen hjemme og den ute i den øvrige
verden; hvad man historisk set kunde kalde den repræsentative rolle
for filosofien. Hvorledes det filosofiske tænknings- og granskningsgeni
har været repræsentert i de forskjellige nordiske land, er det vel likest ikke
at uttale noget bestemt om. Det dryger før historien har skrevet ned
sidste ord i sin dom. Ingen vet forvisst hvordan den vil lyde. Mangt i
menneskenes værditabeller snur den op og ned paa. Naar Danmark kunde
synes mest »repræsentativt«, saa er det ret at mindes at Sveriges
tænke-kræfter av historiske grunder blev endel bundet til hjemmevirkede
problemer, og at et par av de mest fremstaaende lærere hos de danske
(Holberg, Treschow) er kommet fra Norge. Som pædagogisk faktor har
filosofien utmerket sig i Finland og særlig i Sverige. I Norge har den
pædagogiske rolle som blev overtat av filosofien, i hvert fald i dens akademiske
form, i almindelighet ikke været stor. Ja det var en tid, da det saa ut som
skulde det være forbi med filosofien dertillands, idet spekulativ tænkning
ikke hadde noget ord i laget der videnskapen arbeidet, og videnskabelige
arbeidere intet øre hadde for den spekulative tænkning. Det er ikke frit
for at aandslivet i Norge paa somme punkter tok frostskade under disse
aarelange nætter. Men det kan jo rette paa sig. Likesom saa megen
anden avl greier sig, har den først sluppet gjennem jernnætterne med
livet.
At skrive historie er at tegne et billede av det som var, og gi det
sin menneskelige dom. Men det er tillike mere; det er at hjælpe til
fremsyn over det som kan komme. Deri ligger historiens filosofi. Ogsaa
filosofihistoriens. Hvad skulde man kunne vente av filosofien naar man
kjender dens vilkaar og forstaar dens maal? Filosofien søker at faa
tankens lys frem overalt. Til hvert punkt i tilværet, til hver rørelse i livet,
til hvert produkt av menneskelig tænkning. Den er blit kaldt
videnska-penes videnskap. Et uheldig navn, misvisende i sin fordringsfuldhet; men
et navn som likevel kan minde om noget sandt, nemlig om dette: Hver
videnskap har et eget avsnit viet principgranskningen, og disse studier om
princippene er vedkommende videnskaps filosofi.
For at filosofien skal fortjene rang og plads mellem
aandsvirksom-hetene, maa den eie storhet i opfatningen ogpaalidelighet i tanke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
