Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Vaaren 1867
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden, og Veiret var ikke mildere, end at Skydsgutten maatte
bruge sin Vintersauskindspels og sine Lovaatter.
Langs Kysten nordover fra Trondhjem laa Sneen endnu
den 29de Mai lige ned til Strandbredden. Det Indre af
Altenfjorden, Finmarkens Italien, gjorde derimod en ganske
mærkelig Undtagelse. Man saa der større Flække bar Mark,
end der tidligere fra Dampskibet havde været at se lige ned
fra Namsos af. Ude ved Havkysten og længer nordover saa
Alt vinterligt ud. I Tromsø havde man langt ud i Mai kunnet
age paa Kjelke fra Mønningen af Husene. I Hammerfest
havde man seet sig nødsaget til at minere bort store
Sneskavler, der havde lagt sig truende udover det Fjeld, der
hæver sig steilt op lige bag Byen. Snemassen vilde ellers
paa Grund af indtræffende Tøveir og ved pludselig paa
engang at løsne, let kunne have i egentlig Forstand feiet hele
Byen ad undas. Ned til Amtmandens Dør gik der 12
Trappetrin i Sneen. I Vadsø var Snemængden mindre end i
Hammerfest, og Russer, der vare ankomne fra Kola, fortalte,
at der skulde have været mild Vinter i Trakterne af Archangel,
saaledes at der var Haab om, at Hvidesøen vilde gaa
ligesaa tidligt op som ellers.
Paa Grund af den sene Vaar var Bunøden i 1867 gruelig,
især længer inde i Landet, hvor man ikke som ved Kysten
har Anledning til at livnære Kreaturene med Tarre og den
saakaldte „Løping“ eller kogte Fiskehoveder, der især bruges
i Finmarken, hvor Høforraadet ikke sjelden slipper op
allerede i Marts Maaned. Fjeldlapperne søndenfor Tromsø havde,
uden Anelse om saadanne Snemasser ved Kysten og paa
Grund af, at der over Mosemarkerne tilfjelds havde lagt sig
et meget haardt Lag af Skare og Issvul, tidligere end
sædvanligt drevet sine Rensdyr ned paa Myrene ved Kysten;
men man fortalte, at disse omkom i hundredevis, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
