Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Lappiske Familienavne - Sagn om Familienavnet „Tschudda“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Finmarken.
Nu har de derimod overalt optaget Fornavne fra sine
mægtigere Naboer, men omforme dog disse efter sit eget Sprogs
Lydfordringer, saaledes at de næsten blive ukjendelige.
Familienavnet Tschudda.
Om Oprindelsen til Familienavnet Tschudda har Lapperne
i Koutokæino følgende Fortælling:
En Lap og hans Søn, en halvvoxen Gut, bleve en
Sommer igjen inde i Fjeldene for at fiske i nogle Indsøer, medens
- de øvrige Fjeldlapper derimod, som sædvanligt, droge til
Søkanten med sine Rensdyrhjorder. FnDag, da de vare ude
paa en mindre Indsø, siger Gutten, som sad ved Aarerne,
medens Faderen trak Garnet: „Fa’r, se, der er Folk ved
Stranden!" Faderen saa op og blev til sin Forbauselse var,
at der ikke blot var Folk paa et enkelt Sted, men at der
var flere, som havde fordelt sig rundt Indsøen, og at de
saaledes vare omringede. At det ikke var Slægtninge eller
Venner, som vilde besøge ham, vidste han godt; thi paa den
Trakt, hvor han laa paa Fiske, fandtes der ikke en
Menneskesjæl i mange Miles Omkreds. Det maatte følgelig være
„Ruoshja-tschudek" eller Russetschuder, som vare ude paa
et af sine Røvertogter. Hans Stilling var fortvivlet, og han
blev liggende ude paa Vandet en Stund, hvor han for det
første var i Sikkerhed, da Tschuderne ingen Baad havde.
Men iland maatte han nu alligevel engang, og da det led
ud paa Dagen, tog han Mod til sig, greb Aarerne og roede
raskt ind mod Stranden. Lappen var en usædvanlig stor
Mand og havde Ord for ikke blot at være stærk, men ogsaa
snild og. kløgtig. I det samme han og Gutten sprang iland,
tog Faderen Baaden, som var ganske liden og let, med begge
Hænder og løftede den i Veiret saa letvindt, som om det blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
