- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
66

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Lappiske Familienavne - Familienavnet „Bæive“ eller „Päiviä“ og „Vuolab“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66 finmarken.

taget. I det Samme greb Lappen Lurken, smøg sig ud og
begyndte i Mørket saaledes at bearbeide de hel- og
halvblinde Tschuder, at ingen af dem saa Dagens Lys mere.
For denne Heltegjerning fik han Tilnavnet „Tschudda", og
dette har hans Familie efter ham beholdt lige til den Dag
i Dag.

Familienavnet Bæive, Pave eller Påiviå og Vnolab.

Saavel i Finmarken som svensk og finsk Lapinarken
fortælles der Sagn om en berømt lappisk Slægt, der snart
benævnes Bælve eller Pave, snart Påivio eller Påiviå. I en
Beskrivelse af Torneå og Kemi-Lapmark fra 1672 fortæller
Mag. Tornæus, at Stamfaderen Peder Påiviå skal have boet
i Nærheden af Enare-Søen. Saavel Påiviå selv som hans Fa- >
milie og Tjenere vare ivrige Afgudsdyrkere. Men saa hændte
det et Aar, at der opkom Sygdom blandt Rensdyrene, og at
en hel Del af disse døde. Mange Ofre bleve bragte
Guderne for at de skulde afvende Sygdommen, men forgjæves.
Endelig begiver Påiviå sig med sine Sønner hen til
Afgudsbilledet, fører med sig flere Fang tør Ved, smykker Billedet ved
at strø friske Grankviste omkring samme og bringer det derpaa
et stort Offer, bestaaende af Skind, Hoveder og Horn af de Dyr,
som vare omkomne i Sygdommen. Derpaa falde Alle paa Knæ
og anraabe Billedet ydmygst om, at der maatte ske et Tegn,
hvoraf de kunde skjønne, at den Gud, hvortil de ofrede,
virkelig var en levende Gud. Da intet saadant Tegn viste sig,
endskjønt de som Baalsprofeten (1 Kong. 18) havde tilbedt
den hele Dag, saa stod de op og kastede al den tørre Ved, som
cle havde medbragt, over Billedet, tændte Ild paa og lod
dette Gudebillede, som blev dyrket af hele Landsbyen, gaa
op i Flammer. Forbitrede herover, vilde de hedenske Na-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free