Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Høimodig Opofrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høimodig Opofrelse.
83
Ringen sig ved nye Slag paa Runebommen, men gik dog ikke
Jænger end ud paa Rist-balges, de Kristnes Vei, hvorfor
Svogeren slog paanyt. Men nu gik Ringen atter tilbage til
Dødningernes Vei. Nu lovede Faderen nok et Rensdyr, en Oxeren,
-til Mubben aibmo, (o: Satan), om hans Søn maatte leve, og
derpaa flyttede Ringen sig fra Dødningernes Vei til Rist-balges,
men vilde aldeles ikke gaa hen til det Sted paa Runebommen,
hvor Lappernes Hytter staa aftegnede. Endelig slog
Svogeren med mange Besværgelser 3die Gang; men Ringen gik
fremdeles — som tilforn — tilbage til Dødningernes Vei og blev
der staaende, indtil Faderen foruden de to Rensdyr endnu
lovede en Sturik eller Hest til Vuollenere Noaide (Dødsrigets
Noaide), paa det at han skulde rune saaledes, at Ringen
efter de Dødes Befaling kunde gaa hen til Lappehytterne,
hvorved han maatte forsikres om, at hans Søn skulde leve.
Men denne Gang var der mindre Bønhørelse end tilforn;
thi Ringen blev ved alle Slag fast staaende paa Dødningernes
Vei, saa at Faderen saa intet Andet end den visse Død for
sin Søn. Svogeren, som havde forrettet denne gudelige
Handling, blev ogsaa ganske konfunderet derved og kunde ikke
finde sig derudi, at Ringen var ulydigere og Guderne
unaa-digere nu, da der var lovet saa meget, end tilforn, da der
ikkun var lovet lidet. Omsider griber .han da dette Raad an.
Han gaar ned i Strandbredden og tager der en Sten, som var
langagtig. Samme Sten indviede han først ved mange
Besværgelser og Joigen eller Sang, dernæst hængte han den i
et Baand vidt udslagen af Finnehytten og lod den der hænge,
indtil den hang ganske stille, kastede sig saa paa sit Ansigt
ned, gjorde sin Bøn til den og spurgte derpaa Mubben aibmo,
(o: Satan), hvoraf det kom sig, at Ringen ikke vilde gaa fra
Dødningernes Vei, da der dog var lovet hannem, de Døde
og Vuollenere Noaide saa herligt og stort Offer? Hvorpaa
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
