Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Lapland - Akkala. Junielven. Akkala-lapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Russisk Lapland.
ja, jeg var endogsaa ugudelig nok til at nære et svagt Haab
om at træffe paa Hedninger, som endnu ofrede til sine gamle
Guder. Denne sydvestlige Del af Imandra var desuden, end
mere end nogen anden Del, et terra incognita, hvilket, saavidt
mig bekjendt, ingen civiliseret Reisende havde besøgt, og
som jeg derfor formodede maatte være temmelig urigtigt aflagt
paa de almindelige Karter. I gamle Dage, da russisk Lapland
var norsk Skatteland, kom Fogden fra Vardø hvert Aar paa
sin „Nordfjeldsreise" ogsaa hid til Akkala eller, som det da
hed, Åckjeld, (o: akka, Kjærring, hvoraf det russiske baha er
Oversættelse, og Gjeld, Præstegjæld), for at opkræve
„Finneskatten." Denne blev, som bekjendt, sidste Gang hævet i
1613. Siden den Tid — eller i de sidste 250 Aar — har
neppe nogen norsk Embedsmand været her.
Just som vi skulde gaa i Baaden og lægge ud fra
Sashjeika, hørte vi et Kvindemenneske skrige og jamre sig
ganske forfærdeligt. Strax efter kom Gregori. Han havde
førAfreisen gjennembanket sin Kone, fordi han havde faaet at
vide, at hun, medens han var i Skyds med Prof. Daa til
Kan-dalaks, havde nægtet at drage i Skyds med Postføreren, som
derfor havde maattet vente. Jeg har aldrig nogensinde før
hørt eller seet, at en Lap bankede sin Kone. Den
Opdragel-sesmaade maa Gregori med meget Andet have adopteret fra
Russerne.
Vi kom om Eftermiddagen til Mundingen af en Elv, som
Lapperne kalde Junijok^ og jeg slog mit Telt op her, paa en
smuk Græsplet ved Elvemundingen. Mandskabet trak Baaden
paa Land og hvælvede den. halvt orti til Ly om Natten mod
Regn og Vind. Vort Selskab var nu forøget med Lappen
Wasilei, Fader til Anton Wasiljevitshj, som jeg havde truffet
ved Sashjeika. Han var en gammel Mand paa 70 Aar, om
hvem jeg havde hørt, at han skulde kunne tale baade Finsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
