- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
12

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Særegen Kultur - Udviklingen og Sammenligning med Nordamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Velstand; den viser den største Stigning for de lavere Klassers
Vedkommende. Statsindtægterne ere stegne, væsenlig uden
Paalæg af ny Skatter, med samme forbavsende Hastighed som
Befolkningens Forbrug.

Udviklingen og Sammenligning med Nordamerika.

Finland er ikke et rigt Land; men det er et Land i
ganske overordentlig Fremgang. Dets Klima er en stor
Vanskelighed; men en Vanskelighed, der ikke blot til en vis Grad kan
overvindes, men som ogsaa i en vis Grad ansporer. Det er
maaske til Dels Klimaet, der bidrager til at give det finske
Folk dets alvorlige Karakter; det er maaske ogsaa noget
Landets haarde Historie, der f. Eks. har gjort Finnerne mere
alvorlige end deres svenske Brødre. Klimaet, den lange Vinter
med de lange Aftener, er heller ikke uden Del i Befolknigens
forbavsende Lyst til Læsning. Ogsaa den protestantiske
Religion har som bekendt sin Fortjeneste af denne Befolkningens
Lyst, Evne og Kundskab; den har altid forlangt, at Folket
skulde læse, og i Finland kræves det f. Eks. endnu som en
Betingelse for den lutherske Kirkes Vielse, at de Unge skulle
være konfirmerede, hvad der atter kun sker, naar de kan
læse. Folket har nu en forholdsvis god og solid Dannelse og
er heller ikke uden økonomisk Dygtighed og økonomiske
Midler til kraftigt Fremskridt. Finland er intet Amerika; men
der er dog ikke saa lidt, der minder om Udviklingen i Amerika,
de ny og de forholdsvis store Muligheder. Naar finske
Udvandrere mere end Udvandrere fra de skandinaviske Lande
vende hjem for at blive hjemme — den almindelige
skandinaviske Udvandrer bliver, selv om han vender hjem med den
Hensigt at gøre det, næsten aldrig hjemme — saa har jeg
troet, at dette var, fordi Finsk talende Mænd ikke saa let
slutte sig til et Engelsk talende Samfund som Skandinaverne
med deres Sprog, der er saa overordentlig nær beslægtet med
det engelske. Man har gjort mig opmærksom paa, at det
lige saa vel er Tilfældet med Svensk talende Finlændere. Det
er da formodentlig, fordi der virkelig i Finland findes
forholdsvis mange amerikanske Muligheder, derunder ikke mindst
ny og billig Jord. Selv om den finske Fattigdom er jeg
tilbøjelig til at sige, hvad man med Rette siger i det amerikanske
Vesten: Det er ikke Fattigdom, det er begyndende Rigdom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free