Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Klasser paa Landet - Oprindelsen til Røkporten - Brug af Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almindelige, nu er der i det hele næppe 12,000 tilbage af disse
Boliger. Det er, hvad vi jo til Dels fandt hos vore egne nordiske
Forfædre, Boliger uden Skorsten, hvor Røgen samler sig i
Rummet og kun langsomt trækker ud af en Glug i Loftet eller
af Aabninger i Væggen lige under Taget. Der findes ingen
Vinduer. Tilstanden i disse Rum er ikke saa slet, som man
skulde tro. Røgen samler sig foroven i et tæt Lag; under den
er der et varmt, forholdsvis røgfrit Rum. Men til trods, at
man har anbragt en Slags Hætte over Gluggen, driver Vinden
dog ofte Røgen nedad, og det er den, man giver Skylden
folde hyppige øjensygdomme. Selv hvor Bonden foretrækker
røkpørten til sin egen Familie, har han ofte et almindeligt Hus
til at modtage Fremmede i.
Oprindelse til røkpørten.
Denne Bygningsmaade har bl. a.
Interesse paa Grund af dens formodede Oprindelse. Ordet
kota, Køje, Hytte, findes i det finske Sprog, og den runde
Hytte er endnu Beboelsesformen hos nogle af de uudviklede
Stammer, der leve længst mod Øst. Ordet pirtis menes
derimod at være kommet fra Lithauere og Letter, hos hvem det
betyder Badstue. De have fra den ældste Tid af benyttet Bade
ligesom ogsaa nu Finnerne. Røkpørten har oprindelig tillige
været benyttet baade som Badstue og Rum til at tørre Sæden
i, og den har hos nogle af Esterne endnu denne dobbelte Brug.
Allerede denne Bygningsform skulde saaledes af Finnerne være
lært af Lithauere og Letter, ligesom de senere have lært den
meste Indretning af Livet og dets Økonomi af Skandinaverne.
Brug af Træ.
Man vil ikke forstaa den finske Bondes almindelige
Økonomi, hvis man ikke erindrede Landets Rigdom paa Træ.
Dels give Skovene en betydelig Fortjeneste, i en stor Del af
Landet endogsaa den vigtigste. Dels benyttes Træ ligesom i
Sverig til alt muligt, og der ødsles ofte dermed, saaledes f.
Eks. til Brændsel, hvad ofte giver Anledning til stort Arbejde
alene til Hugning og Hjemkøring. Husene ere byggede af Træ,
ofte endnu af solide Bjælker og ikke som i Sverig af Planker
og Brædder med et hult Rum i Væggen, der tilvejebringer
fornøden Varme trods det tyndere Træ. I Finland bygges ogsaa
en Del Huse af Kampesten, undertiden af sprængte,
regelmæssige store Sten, Bøndernes Udhuse i visse Dele af Landet
af runde Sten hobede oven paa hinanden. Mærkeligt nok
kunne de solideste Kampestensmure ødelægges af Ild, idet de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
