Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Klasser paa Landet - Jordfællesskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bøndergaarde kan faas for 15—20,000 Mark, mindre ofte for 4—5000,
Priser, der undertiden ikke synes større end, hvad Bygninger
og andre Indretninger skulde være værd. I Modsætning til
saa mange andre Lande har Priserne paa Jord i Finland i den
nyere Tid været i ret betydelig Stigen, i Middeltal mindst 25
% over Værdien nogle Aar tilbage.
Jordfællesskabet.
I Finland har Jordfællesskabet været almindeligt ligesom
i de skandinaviske Lande og i de øvrige Territorier, der
oprindelig var beboet af den teutonske Race. Paa de gamle
Kort, før Udskiftning bestemtes og udførtes, fra Midten af
forrige Aarhundrede, ser man overalt fælles Bymarker med en
Mængde lange smalle Agre repræsenterende de enkeltes Andele.
Dette se vi i de store Byer i Østerbotten og i det sydvestlige
og til en vis Grad selv i det allerede tidlig forholdsvis
velbebyggede Land længere øst, selv ved Ladoga Søen og Vuoksen
Floden. Den Lærde, der især har undersøgt disse Spørgsmaal,
til Dels paa Grundlag af Studier af vor Olufsen, Prof. Meitzen
i Berlin, er tilbøjelig til at føre denne Deling tilbage til den
ældste Bosættelse, da Befolkningen i Perioden mellem Cæsar
og Tacitus gik over fra Nomadeliv til Agerbrug. Den danske
Forfatter Lauritzen lægger mere Vægt paa Middelalderens Skik
og Lovgivning som det, der har skabt i al Fald Fællesskabets
ejendommelige Form. I Finland er det klart, at denne skyldes
svensk Sæd og Middelalderens Lovgivning. Den finske
Befolkning som i det Hele Menneskene i det nordlige Rusland
synes allevegne at have boet i store enkelte Boliger, ikke i
Landsbyer og endnu mindre med fælles Bymarker, og hvor
Jorden deltes, naar Familierne deltes, var det Privatejendom,
der opstod. Det er først sent, at Regeringen erklærede al Jord
her for sin Ejendom. Indførelsen af den russiske
Landsbykommunisme, Miren, har derefter fundet Sted ved Bud fra oven
imod Befolkningens Vilje, som endelig Regel først ved Dekretet
1829. Ogsaa i det finske Karelen findes endnu i vore Tider store
Boliger, hvor flere Familier er vedblevne at bo sammen under en
dertil udvalgt Mand, „Værtens“s, og hans Kones Ledelse,
undertiden indtil 50 Personer. I Finland er det vistnok Svenskerne,
der har indført regelmæssigt Agerbrug, og det er kun med
dette, man faar Brug for for fælles Bymarker. I ethvert
Tilfælde er Bymarkernes Inddeling i lange regelmæssige Agre, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
