Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man fra 1851 og især i 1859 og 1863 organiserede en regelmæssig
Bestyrelse af Statsskovene, har det været naturligt, at denne
var betænkelig ved at tillade Folk at bosætte sig i Skovene,
saavel i de særlig til Skovdrift afsondrede Distrikter, „kronoparker“,
som i de store ubenyttede Strækninger, „öfverloppsmarker“,
der blev tilovers, naar Bønderne havde faaet deres Del ved
Udskiftningerne, og de store Almindinger og Ødemarker, der
formentlig slet ikke tilhørte Byerne. Bønderne, bestemtes ved
Udstykningsloven af 1765, skulde efter Jordens Godhed have
fra 600 til 1200 Tdr. Ld.; indtil 1700, bestemtes siden for
Kuopio og andre Dele af Landet. Naar man erindrer den
tidligere næsten ubegrænsede Frihed til at benytte og bosætte sig
paa disse Landstrækninger, er det ikke saa underligt, at Klager
gjordes gjældende i Stænderne fra 1863 til 1864, 1867 og 1872.
Man regnede, at der formodenlig her havde bosat sig ikke
mindre end en halv Snes Tusind Mennesker, de fleste uden
nogen som helst formel Ret, uden endog at benytte Lovgivningens
Bestemmelser om Ansættelse af offenlige Afgifter m. m.
Allerede 1867 og end yderligere 1872—1873 blev Bestemmelser
taget for at sikre disse Mænds Stilling. I det Hele lade
de nu gældende Bestemmelser, der navnlig er samlede i
Skovloven af 1886 og i Loven om Nybyggere af 1892, kun lidet
tilbage at ønske i Liberalitet. I adskilligt minde de end ogsaa
om den liberale amerikanske Lovgivning om Erhvervelse af
Land som „homestead“, d. v. s. mod at opdyrke en ringe Del
deraf og betale en forsvindende Afgift. Det er nu udtrykkeligt
bestemt, at den Jord paa Statens Ejendomme, der særlig egner
sig for Agerbrg, skal udskilles fra Skovene, opmaales,
kortlægges, sættes i Skat og udbydes til Folk, der ønsker at
bosætte sig paa den, og det tilmed saaledes, at de de første 15—20
Aar ere dels helt fri for Skat, dels i de sidste 5 af disse Aar
kun skulle betale halv Skat, ja endogsaa kunne faa denne
Frihed for Skat udstrakt af Staten til 40 Aar. Skatten er saa
lav, at den kun udgør 2—12 Penni pr. Hektar. I det aller
nordligste, hvor man ikke endnu er naaet til at udskifte
Landet, kan der desuagtet gives Tilladelse til Bosættelse. Større
Strækninger, der hverken egner sig til Skovbrug eller til
Opdyrkning, kunne som Almindinger tildeles Byerne eller andre
Foreninger og kunne ogsaa fordeles til enkelte Gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
